Iran forbyder import af vestlige coronavacciner

Mens verden kæmper om vacciner, siger Iran nej til de mest eftertragtede. Landet gider ikke at stå med hatten i hånden, siger korrespondent.

Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, bandlyste i går import af vestlige coronavacciner. (Foto: © OFFICIAL KHAMENEI WEBSITE, Scanpix)

- Jeg stoler ikke på dem. Nogle gange forsøger de at teste deres vacciner på andre lande for at se, om de virker eller ej.

Sådan lød det i går fra Irans religiøse overhoved, ayatollah Ali Khamenei, i en tale til nationen.

Her oplyste han, at Iran forbyder importen af coronavacciner lavet af amerikanske og britiske firmaer. Dermed begrænser det iranske styre adgangen til coronavacciner i en tid, hvor store dele af verden kæmper for at få fat i de eftertragtede doser.

Iran er ellers det land i Mellemøsten, der er hårdest ramt af covid-19.

Ifølge det semi-statslige iranske nyhedsbureau Tasnim har den iranske gren af den humanitære organisation Røde Halvmåne nu fået aflyst en ordre på 150.000 doser af Pfizer-Biontech-vaccinen, som var doneret af amerikanske filantroper.

De vil i stedet modtage "en million coronavirus-vacciner fra en af de østlige lande", så som Rusland, Indien eller Kina, lyder meldingen ifølge finansmediet Bloomberg.

Vil ikke stå med hatten i hånden

Twitter valgte i går at slette et tweet fra Khamenei, hvor han skrev, at de vestlige vacciner er "komplet utroværdige", og at det ikke er utænkeligt, at Vesten er ude på at skade andre nationer. Platformen oplyser til Fox News, at opslaget overtræder reglerne om misinformation om covid-19.

Men mens ayatollah Khamenei udadtil forklarer vaccine-blokaden med udokumenterede konspirationer, så er der nogle vigtige kendsgerninger om Irans situation, der kan forklare regimets beslutning, påpeger Michael S. Lund, DR's Mellemøsten-korrespondent.

- Man skal huske på, at Iran ser USA og Storbritannien som deres fjender. Så det her med at stå med hatten i hånden og bede USA om lov til at købe vacciner af dem, er ikke nødvendigvis noget, som Iran har særligt meget lyst til, siger han.

- Og så er særligt også de amerikanske vacciner temmelig dyre, så det er heller ikke sikkert, at Iran har den store lyst til at købe de vacciner. Så man kunne godt tro, at det måske handler om, at det er nemmere at sige, at de er meget farlige, siger korrespondenten.

Så mens lande verden over forsøger at lægge billet ind på vacciner fra firmaer som Pzifer-Biontech, AstraZeneca og Moderna, forsøger Iran i stedet at skaffe vacciner fra Rusland og Kina, fortæller Michael S. Lund.

- Problemet er bare, at landene prioriterer deres egne befolkninger først, så det er ikke nemt at skaffe vacciner hurtigt, og derfor vil der gå noget tid, siger han.

Derudover arbejder Iran også på at producere sin egen coronavaccine. Men selv hvis den viser sig at være effektiv, så vil der gå måneder, før den er klar.

- Der kommer iranerne altså til at vente, siger Michael S. Lund, som peger på, at det iranske styres beskyldninger mod de vestlige vacciner derfor kan være et forsøg på at forsvare den ekstra ventetid.

En katastrofal coronahåndtering

Iran var et af de første lande uden for Kina, der oplevede et stort udbrud af coronavirus. Allerede i februar kom meldinger om en række dødsfald i forbindelse med den dengang mystiske virus, hvor blandt andet skoler blev lukket ned, og der blev indført løbende desinficering i den offentlige transport.

  • Der blev skruet op for rengøringen af de offentlige transportmidler i Iran i slutningen af februar. (Foto: © Atta Kenare, Scanpix)
  • Det gjaldt blandt andet desinficering af busser og tog. (Foto: © Atta Kenare, Scanpix)
  • Ansigtsmasker og plastikhandsker var også synlige i gadebilledet i den iranske hovedstad, Teheran. (Foto: © Wana News Agency, Scanpix)
  • Den hellige by Qom var landets store coronahotspot, men myndighederne kaldte det "en gammeldags metode" at sætte byer i karantæne. Her desinficerer en mand inden for Masumeh-helligdommen i byen. (Foto: © MEHDI MARIZAD, Scanpix)
  • Udbruddet gav travlhed på de iranske apoteker i februar. (Foto: © Atta Kenare, Scanpix)
1 / 5

Det viste sig dog langt fra at være nok, og lande som Tyrkiet, Pakistan, Armenien og Afghanistan lukkede grænseovergangene til Iran.

Dengang vakte det blandt andet kritik, at man ikke lukkede ned for den religiøse storby Qom, som hvert år tiltrækker over 20 millioner mennesker.

- Iran blev meget hårdt ramt. Jeg var der selv i februar, da smitten ramte, hvor man havde en katastrofal nedlukning, hvor man afholdt et parlamentsvalg uden nogen form for social afstand, siger Michael S. Lund.

Han peger også på et famøst pressemøde i slutningen af februar, hvor en hostende og svedende iransk vicesundhedsminister forsikrede befolkningen om, at der var styr på smittesituationen. Dagen efter viste det sig, at ministeren, Iraj Harirchi, var smittet med covid-19.

- Så det har været en ret katastrofal håndtering af coronaudbruddet i Iran, siger Michael S. Lund.

Ifølge de officielle tal har 1,2 millioner iranere været smittet med covid-19, mens over 56.000 har mistet livet. Det reelle tal menes dog at være betydeligt højere.

Michael S. Lund peger på, at undersøgelser har vist, at i nogle iranske byer har halvdelen af befolkningen haft covid-19.

- Så de har været meget hårdt ramt i Iran, og det er også derfor, at mange iranere meget gerne vil have en vaccine - og hellere i dag end i morgen.