Kæmpe parade i Beijing sender både signal om krig og fred

Kæmpe militærparade i Kina sender tvetydige signaler, siger DRs korrespondent.

  • Kinas præsident Xi Jinping førte an i paraden fra en limousine med kombineret soltag/talerstol. (Foto: © damir Sagolj, Scanpix)
  • Ruslands præsident Vladimir Putin havde fået ærespladsen ved siden af præsident Xi til paraden. (Foto: © GREG BAKER, Scanpix)
  • I alt 12.000 soldater deltog i paraden. (Foto: © FEI MAOHUA, Scanpix)
  • Kina fremviste sine tungeste våben ved paraden. Her ses det nye mellemdistancemissil DF-26. (Foto: © GREG BAKER, Scanpix)
  • Xi Jinpings budskab om fred stod i kontrast til det dødelige isenkram på paradepladsen. (Foto: © damir Sagolj, Scanpix)
  • Omkring 200 fly og helikoptere deltog i paraden. Myndighederne havde sørget for blå himmel ved at lukke fabrikker og begrænse biltrafikken. (Foto: © LIU JUNXI, Scanpix)
  • Kun få almindelige kinesere havde fået adgang til selve paraden. (Foto: © kim Kyung-Hoon, Scanpix)
1 / 7

Det største militære show verden længe har set, udspillede sig tidligt i morges dansk tid i Kinas hovedstad Beijing.

Omkring 12.000 soldater, 200 fly og helikoptere og et utal af militære køretøjer og våben markerede 70-året for Japans nederlag under 2. Verdenskrig.

På en baggrund af så mange kanoner og missiler spidsede verden selvsagt ører, da Kinas stærke mand, præsident Xi Jingping tog orden under paraden.

Præsident Xi Jingping forsikrede i sin tale, at Kina ikke søger dominans eller ekspansion.

- Vi vil aldrig påføre andre nationer de lidelser, vi har været igennem, sagde han og varslede samtidig en reduktion af Kinas militære styrke med 300.000 mand - dog uden at sige, hvornår det ville ske.

Se en billedserie fra den kæmpe parade over artiklen.

Aftvinge respekt

Asien-korrespondent i DR Hanna Leanderdal, som overværede paraden i Beijing, siger, at præsident Xi sendte et tvetydigt signal.

- Han sagde, at kineserne er et fredselskende folk og aldrig vil krænke andre landes suverænitet. På den anden side er militærparaden jo en kæmpe magtdemonstration, som skal aftvinge respekt - og som skræmmer omverdenen, ikke mindst Kinas naboer, siger Hanna Leanderdal.

Kinas officielle betegnelse for dagen i dag er ”Sejr for det kinesiske folks modstand mod japansk aggression og verdens anti-fascistiske krig” - et budskab, som er svært at misforstå, siger Hanna Leanderdal:

- I Asien er 2. Verdenskrig ikke afsluttet på samme måde som i Europa. Kineserne føler ikke, at japanerne har undskyldt ordentligt for de uhyrligheder, som de begik mod det kinesiske folk. Så der er ingen tvivl om, at den her parade er et signal til japanerne om, at det, der skete under 2. Verdenskrig, kommer aldrig til at gentage sig. Kina har nu et meget moderne hær og kan forsvare sig selv.

National samling

Både paraden og Xi's tale var dog i lige så høj grad henvendt til den kinesiske befolkning, forklarer korrespondenten.

- Der var et vigtigt signal om national samling. Og her er japanerne altid gode at hive op ad hatten, når man har brug for en syndebuk i tider, hvor det ikke går så godt, siger Hanna Leanderdal.

Kina har været fast leverandør af dårlige nyheder de seneste måneder. Det kinesiske aktiemarked oplevet kæmpe fald, efter der har været tegn på, at Kinas økonomi ikke vokser helt så hurtigt, som vi efterhånden har vænnet os til.

Dertil kommer eksplosionen tidligere på måneden i havnebyen Tianjin, som afslørede store svigt og korruption hos myndighederne.

- Det er alt sammen noget, som oprører kineserne - og intet er så godt til at distrahere folk fra alt det, der ikke går så godt, som en militærparade, der kan vække kinesernes stolthed, siger Hanna Leanderdal.