Der kan næppe nogensinde være tale om et godt tidspunkt for en eksplosion, der tager livet af mindst 135 mennesker, sårer omkring 5.000 mennesker og ødelægger hele boligområder, som det skete i Libanons hovedstad, Beirut, i går.

Men der er tidspunkter, der er værre end andre. Og tidspunktet for eksplosionen, der har fået landets regering til at indføre to ugers krisetilstand i Beirut, kunne dårligt have været værre.

- Eksplosionen er en katastrofe. Både i sig selv som enkeltstående begivenhed, der har ført så mange sårede og døde og så store ødelæggelser med sig. Men selve timingen er også katastrofal, siger DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård.

Libanon har siden sidste efterår blevet gravet længere og længerede ned i et økonomisk hul af historiske dimensioner.

Det er en krise, der har grebet voldsomt ind i almindelige menneskers hverdag med stigende priser på mad og større mangel på elektricitet end sædvanligt.

Efter eksplosionen, der har efterladt mange hjem i Beirut uden vinduer, døre og altaner, kan op mod 300.000 mennesker være blevet hjemløse, siger byens guvernør, Marwan Aboud ifølge BBC.

Rammer et land i undtagelsestilstand

Siden efteråret har landet været i økonomisk undtagelsestilstand, og der har i 10 måneder været større og mindre demonstrationer mod landets politikere, som mange libanesere anser som dybt korrupte.

Situationen i landet er kun blevet værre i løbet af året, og coronavirus har ikke gjort noget bedre.

Det libanesiske kollaps betyder blandt andet, lysene i lyskryds i Beirut for et par uger siden blev slukket på grund af konstante strømafbrydelser.

Fødevarepriserne er strøget i vejret, og nogle varer koster fire gange så meget, som de plejer. Indkomsterne er samtidig blevet så meget mindre, at mere end halvdelen af landets befolkning ifølge FN har svært ved at skaffe sig de mest basale fødevarer.

Gårsdagens eksplosion kommer ikke til at gøre det nemmere for libanesere at købe ind, eftersom 80 procent af landets fødevarer er importerede, og eksplosionen ramte industrihavnen, hvor varer bliver fragtet ind.

- Havnen er en vigtig forsyningslinje - også i en økonomisk krise, hvor der kommer fødevarer ind. Nu ligger havnen i ruiner, siger Puk Damsgård.

2.700 ton eksplosivt materiale

Havnen, der ligger lige op ad selve byen, er ikke bare et sted, hvor ting bliver sejlet ind og ud. Det er også sted, hvor flere korruptionsskandaler gennem årene har haft deres omdrejningspunkt.

- Det er også et politisk sted i den forstand, at blandt andet Hizbollah i høj grad kontrollerer den. Det er lidt et sted, hvor jungleloven hersker, siger Puk Damsgård, der besøgte havnen med cargoskib sidste år.

Hizbollah er dels en militant bevægelse, som i store dele af verden bliver betragtet som en terrorbevægelse. Men Hizbollah er også et stort politisk parti i Libanon, hvor partiet har adskillige sæder i parlamentet.

De nærmere omstændigheder i forhold til eksplosionerne i Beirut er endnu uklare, men det står klart, at der skete to eksplosioner på havnen i går. Først en mindre eksplosion efterfulgt af en gigantisk.

Eksplosionerne ses i videoen her.

Ifølge landets præsident, Michael Aoun, blev der opbevaret over 2.700 ton ammoniumnitrat i den bygning, hvor den anden eksplosion skete.

Ammoniumnitratet, som både kan anvendes som gødning og som sprængstof, har ifølge myndighederne været opbevaret i lagerbygningen siden 2014.

- Så vi har at gøre med et meget kildent emne, og mange vil spørge, hvorfor havnen og tolden har opbevaret den slags eksplosive stoffer på havnen i så mange år, siger Puk Damsgård.

I videoen her kan du se, hvordan Beirut ser ud efter eksplosionen.

Massiv brug for hjælp

Der er dog én ting, der er helt klart. Libanon har et voldsomt behov for hjælp for at kunne rejse sig igen, og der har rækker de par 100 millioner kroner, præsident har frigivet fra statskassen, ikke langt, påpeger Puk Damsgård.

- Det er heller ikke sådan, at folk, der bor i sammenstyrtede lejligheder eller med sprængte ruder, bare lige kan få fikset det i løbet af dagen, siger hun og tilføjer:

- Der kommer til at være et langt oprydnings- og genopbygningsarbejde, som kommer til at tage lang tid og kommer til at koste en masse penge, som Libanon ikke har på nuværende tidspunkt.

Flere lande har allerede tilbudt deres hjælp til Libanon. Det gælder blandt andet Storbritannien, der med premierminister Boris Johnsons ord er klar til at yde al den støtte, der er brug for.

Frankrig har ifølge landets præsident, Emmanuel Macron, allerede sendt hjælp til det lille land i Mellemøsten.

Også de danske myndigheder står klar til at hjælpe, og forsvarsminister Trine Bramsen (S) har i eftermiddag meddelt, at Beredskabsstyrelsen sender 600 kemikaliebeskyttelsesdragter afsted. De skal bruges som beskyttelse til redningsarbejdere.