Om godt en måned skal tyrkerne til stemmeurnerne for at stemme om et forslag til en ændring forfatning. En afstemning, som også har trukket overskrifter i europæiske medier.

Lige nu er det dog mere end svært at spå om, om det bliver et ja eller nej. Det fortæller DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund, der befinder sig i Tyrkiet.

- Selv meningsmålinger er politiske her i Tyrkiet. Dem, som er bestilt af ja-fløjen, peger på, at det bliver et ja, mens dem, der kommer fra nej-siden siger, at det bliver et nej. De mere pålidelige af dem peger på, at det bliver et ret tæt løb til den her afstemning, forklarer han.

- Ligegyldigt om det bliver et nej eller ja, bliver det et splittet Tyrkiet, der står tilbage.

Forsøg på at kapre vælgere

Det tyrkiske valg har som nævnt tiltrukket sig stor opmærksomhed, da de tyrkiske politikere under stor bevågenhed har forsøgt at føre valgkamp i flere europæiske lande. Tyrkiske statsborgere, som er bosat i udlandet, er nemlig også berettiget til at afgive deres stemmer.

Det har ført til spændinger mellem Tyrkiet og flere EU-lande som for eksempel Holland og Tyskland. Lande, som landets præsident Recep Tayyip Erdogan har beskyldt for at være facister og nazister.

Ifølge Michael S. Lund kan den skarpe retorik blandt andet være et forsøg fra Erdogans side på at tiltrække de afgørende vælgere.

Det er vælgere, som normalt stemmer på landets mest nationalistiske parti og typisk ikke er tilhængere af Erdogan, men som samtidig gerne vil have en stærk leder, der kan forsvare Tyrkiets ære over for Europa.

- Der er en del her i Tyrkiet, der mener, at de hårde udfald fra præsident Erdogans side kan være et forsøg på at kapre nogle af de her meget nationalistiske vælgere til at stemme ja til folkeafstemningen.

Bliver det et ja til folkeafstemningen vil præsidentembedet få meget større magt, ligesom det også vil gøre det muligt for Recep Tayyip Erdogan at blive siddende på posten til 2029, hvis han vinder de kommende valg.