Korrespondent: Unge kommunister er på jagt efter valgsvindlere

Valgsvindel har tidligere været et stort problem ved russiske valg. Det prøver en gruppe kommunister at stoppe.

- Helt specifikt har gruppen af unge kommunister, som jeg er sammen med, sat sig et mål om at afsløre valgsvindel i Rusland, fortæller DR-korrespondent Matilde fra Moskva.

Russerne skal i dag stemme om medlemmer til parlamentets underhus, Dumaen.

Ved sidste valg i 2011 var der omfattende valgsvindel, men det vil en gruppe unge forhindre ved dagens valg.

DR-korrespondent Matilde Kimer følger valget fra Moskva og er ude ved valgstederne med en ung kommunist, der prøver at sætte en stopper for valgsvindlen - de såkaldte valgkarruseller.

- Helt specifikt har gruppen af unge kommunister, som jeg er sammen med, sat sig et mål om at afsløre valgsvindel i Rusland. Der er valgkarruseller, hvor grupper af vælgere bliver kørt rundt i busser og får lov til at stemme flere gange på forskellige valgsteder.

https://www.facebook.com/journalistmatildekimer/videos/1142633995805742/

Valgsvindel har været altoverskyggende ved det russiske valg i 2011, siger Matilde Kimer.

- Det var den direkte grund til, at tusindvis af russere gik på gaden for at protestere. Det var følelsen af, at magtpartiet – Det Forenede Rusland – stjal stemmerne og manipulerede valget for at få det til at se bedre ud for dem.

Denne gange stiller 14 partier op til valget, men kun to af dem bliver set som en reel opposition til Vladimir Putins parti, Forenet Rusland. Samtidig forventer analytikere, at mange bliver hjemme på sofaen i stedet for at stemme.

- Valgstederne åbnede i Moskva klokken syv dansk tid, og klokken 12 er valgdeltagelsen kun nået op på 10 procent. Det er meget lavt.