Krigen udvikler sig hver dag - her er analytikernes fem bud på, hvilken retning det kan gå i

Vi er langt fra løsninger ved forhandlingsbordet, mens det er ret sandsynligt, at krigen eskalerer, vurderer militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

En pige holder sin søskende på et midlertidigt sted for ukrainske flygtninge i Przemysl nær den ukrainsk-polske grænse den 14. marts. Siden invasionen er over 2,8 millioner personer flygtet ud af Ukraine, ifølge FN. (Foto: © LOUISA GOULIAMAKI, AFP or licensors)

19 dage.

Så længe har Ruslands invasion af Ukraine varet indtil videre.

I går var meldingerne, at russiske angreb havde rykket krigen længere vestpå i Ukraine mod den polske grænse, mens både Ukraine og Rusland samme dag meldte om fremskridt i forhandlingerne.

Senest i dag har der været forhandlinger over et onlinemøde og planen er, at de bliver genoptaget i morgen.

Men hvordan kommer krigen egentlig til at udvikle sig i den kommende tid?

Det er der ingen, der ved, men her kommer analytikernes bud på fem mulige scenarier.

1

Krigen fryser fast

En beboer bærer ejendele ud af et lejlighedskompleks, der er blevet ødelagt efter en russisk raket eksploderede lige uden for i den ukraniske by Kharkiv den 13. marts. (Foto: © SERGEY BOBOK, AFP or licensors)

Der kan ske det, at krigen fryser fast.

Ingen af parterne kan fremtvinge større militære sejre og ingen forhandlingsløsninger kommer i hus.

Faktisk tyder en del på, at vi allerede bevæger os mod netop sådan et status quo-scenarie, vurderer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakamiet.

- Det er nogenlunde sådan situationen er. Vi er der, hvor det begynder at ligne en frossen konflikt.

- Fronterne flytter sig ikke, de står bare stille. Rusland kan ikke vinde, og Ukraine kan heller ikke skubbe Rusland ud.

2

Der kommer en løsning på forhandlingerne

Forhandlere fra Rusland og Ukraine har mødtes flere gange til forhandlinger. Her er det den 7. marts i Belarus, mens parter fra Ukraine og Rusland mandag har afholdt onlinemøde med hinanden. (Foto: © MAXIM GUCHEK)

Et andet scenarie er, at Ukraine og Rusland i den kommende tid indser, at kampene ikke fører nogen vegne, og at de lige så godt kan indgå en aftale med hinanden for at afslutte krigen.

- Jeg tror selv, vi er rimelig langt fra det, vurderer Anders Puck Nielsen.

For ifølge ham kan Rusland og Ukraine ikke nå frem til en aftale.

- Jeg har svært ved at se for mig, at russerne kan leve med det, som ukrainerne kan gå med til. Men man skal ikke opgive håbet.

3

Krigen eskalerer

Street art i Paris den 13. marts. (Foto: © Emmanuel Dunand, AFP or licensors)

I den kommende tid kan der også ske det, at Rusland vurderer, at de ikke kan leve med en fastfrossen situation og derfor vælger at kaste flere kræfter ind i krigen.

Eksempelvis ved at sende flere soldater til Ukraine, lave kraftigere bombardementer og afprøve voldsommere våben.

- Det vurderer jeg er ret sandsynligt, siger Anders Puck Nielsen.

- Rusland skruer op for det i håb om at fremtvinge en form for militært resultat, og det fører til, at krigen bliver værre.

Ifølge militæranalytikeren er Rusland fanget i en spiral, hvor det er rigtig svært at stoppe. Og stater, der havner i sådan en situation, kommer til at kaste flere ressourcer efter en krig, som i virkeligheden har mistet sit formål.

- Rusland er enormt langt fra at kunne få noget, der står mål med de oprindelige mål med krigen. Hvis det ikke skal være spild, er logikken at kaste flere ressourcer efter det.

- Får Rusland ikke noget meget stort ud af Ukraine, har Putin grundlæggende ødelagt sit lands fremtid for ingenting.

4

Rusland vinder

Den russiske præsident Putin lytter til vicepremierminister, Dmitry Grigorenko, i Moskva den 14. marts. (Foto: © SPUTNIK)

Et andet scenarier er, at den ukrainske modstandsvilje og evne til at stå i mod det russiske pres stille og roligt falder sammen. Lige så stille vil Rusland fortsætte med at indtage byer, og i takt med at det sker, vil der blive frigivet nogle kræfter, som kan fortsætte overtagelsen.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Ukraine er ved at falde sammen, vurderer Anders Puck Nielsen.

- Det ligner ikke, vi er i gang med det, men man kan ikke udelukke det.

5

Russerne vil indtage Kyiv og kæmpe fra hus til hus

Russisk angreb i Kyiv 14. marts. (Foto: © GLEB GARANICH)

Hvis Ukraines hovedstad Kyiv bliver erobret, må Ukraine opgive at forsætte.

Sådan har det lydt i den seneste tid, og derfor har der været meget fokus på, hvornår og hvordan Rusland vil forsøge at indtage den ukrainske hovedstad.

Men ifølge DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager Nielsen, er det ikke særligt sandsynligt, at russerne vil erobre hovedstaden ved fysisk tilstedeværelse.

- Jeg ser ikke for mig, at Rusland vil begive sig ud i en regulær bykamp – eller forsøge på at erobre Kyiv fra hus til hus. Det virker usandsynligt, fordi metoden kræver rigtig mange soldater og grej, og det virker ikke til, at de har det i tilstrækkelig grad.

- Så det ligner mere en belejring, siger Mads Korsager Nielsen.

Det betyder dog ikke, at civilbefolkningen i Kyiv kan ånde lettet op. DR's forsvarsanalytiker finder det sandsynligt, at den russiske hær vil fortsætte strategien med at stå uden for byen og sende raketter og missiler ind over den ukrainske hovedstad.