Det var den rigtige beslutning at trække USA ud af Afghanistan. Sådan lød det i aftes i en tale fra den amerikanske præsident, Joe Biden.

Udmeldingen kommer, efter der i de seneste dage er opstået kaotiske tilstande i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter den militante bevægelse Taliban søndag tog kontrollen med hovedstaden og væltede den USA-støttede regering.

Indtoget er sket, efter USA og de internationale styrker har trukket sig ud af landet - og forløbet har vakt skarp kritik af præsidenten, ikke overraskende særligt fra republikanerne, fortæller DR's korrespondent i USA, Steffen Kretz.

- Kritikken går først og fremmest på det fuldstændige kaotiske forløb, som hele verden er vidne til nu. Og det er først og fremmest republikanerne, der skyder på præsidenten og siger, at det her burde være langt bedre planlagt. Og der er også nogle i den lejr, der slet ikke mener, at man burde have trukket sig ud på nuværende tidspunkt.

- Så kritikken går i virkeligheden på de billeder, vi ser komme ud af Kabul, som for kritikerne af Biden minder om Vietnamkrigen, og det ydmygende nederlag, som supermagten og det amerikanske militær led det i 1975 - altså endnu en ydmygelse.

Biden: Kaosset er endnu en god grund

Det var særligt i Kabuls lufthavn, at der i løbet af dagen i går opstod kaos og tumult. Mange tusinder civile er strømmet til lufthavnen, siden Taliban gjorde sit indtog søndag, men fordi luftrummet har været lukket for civile fly, har ingen kunnet komme ombord på et fly og ud af landet.

I stedet har amerikansk militær brugt lufthavnen til at evakuere internationalt ambassadepersonale og afghanere, der har hjulpet den internationale koalition, og deres familier ud. Det udløste i går et stormløb på landingsbanen, hvor flere hundrede civile afghanere forsøgte at komme ombord på de fly, der trods alt lettede fra lufthavnen.

Det endte med, at man i går lukkede ned for alle flyvninger fra lufthavnen. Man har dog siden genåbnet for flytrafik fra den militære del af lufthavnen. Samtlige kommercielle flyvninger forbliver aflyste.

Joe Biden brugte faktisk kaosset i særligt Kabuls lufthavn som endnu et argument for, hvorfor det var den rigtige beslutning at trække USA ud, fortæller Steffen Kretz.

- Fordi, som han sagde, hvis 300.000 afghanske soldater med det bedste udstyr, altså amerikansk militærisenkram, ikke vil kæmpe for deres land, hvorfor skal unge, amerikanske mænd og kvinder så rejse ned og være en del af den her borgerkrig.

- Men præsidenten erkendte også, at det kom bag på ham og hans regering, at Taliban så hurtigt har løbet Kabul over ende på den her måde, og at forløbet altså er blevet sådan, som vi ser det nu.

Folkelig opbakning til exit

Situationen i Afghanistan er den værste krise for Bidens administration i de syv måneder, han har været præsident, og der er rigeligt med kritiske røster at finde i både medier og i Washington. Men det er én ting, hvad der sker i Washington og i medierne - noget helt andet er, hvad amerikanerne synes, siger Steffen Kretz.

For kigger man ud i landet, så er et overvældende flertal af amerikanerne faktisk enige med præsidenten om, at USA's tilstedeværelse i Afghanistan bør være ved vejs ende.

- De fleste amerikanere er enige i, at den her krig skal afsluttes, at de amerikanske soldater skal hjem, at det ikke længere er i USA’s sikkerhedspolitiske interesse at udkæmpe en krig, der er så langt væk. Så den folkelige opbakning til at afslutte krigen er markant, og jeg tror ikke, at det her forløb ændrer på det.

- Men Sorteper-spillet er i gang i Washington, hvor republikanerne gerne ser, at Sorteper ender hos Biden og Demokraterne. Og han erkendte også i sin tale, at han er ansvarlig, han er USA’s præsident, men han vil ikke være den, der skubber krigen videre til endnu en præsident.

Aldrig noget godt tidspunkt

Biden annoncerede tilbagetrækningen af de amerikanske styrker i foråret, men beslutningen var et arvestykke fra hans forgænger, den republikanske præsident, Donald Trump, som allerede havde nedskaleret den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan markant.

Ikke desto mindre er det amerikanske engagement i landet ikke et særligt demokratisk eller republikansk projekt. Fire præsidenter har siddet på posten i de 20 år, som krigen har varet, to republikanere og to demokrater.

Og der vil aldrig komme noget godt tidspunkt at trække sig ud, lød det i går fra præsident Biden.

- Jeg står fast ved min beslutning. Efter 20 år har jeg lært på den hårde måde, at der aldrig var noget godt tidspunkt til at trække vores tropper tilbage, sagde Biden, som efterfølgende forlod talerstolen uden at tage imod spørgsmål fra pressen.