Der er kamp om de røde taburetter foran en af de populære restauranter i det gamle kvarter omkring Jiqing-gaden i Wuhan.

Før man kommer ind på hot pot-stedet, der er kendt for kogte fiskehoveder og frø-delikatesser, går der mindst en halv time med at vente tålmodigt. To unge mænd keder sig åbenlyst, mens de spiser is, inden de skal have aftensmad.

- Bord A81 er parat, meddeler en forprogrammeret stemme i højtaleren, og gæsterne kigger på deres seddel for at se, om det er deres tur.

Det er svært at se med det blotte øje, at vi befinder os i coronavirussets arnested - i Wuhan, hvor den verdensomspændende epidemi først viste sig i begyndelsen af 2020.

- Jeg tænker ikke længere på det. Du kan se, at jeg ikke engang bærer maske. Fordi jeg mener, at Wuhan er den mest sikre by i Kina, faktisk i hele verden, siger den unge mand Zhou Shun.

"Kinesere adlyder"

Sidst jeg besøgte Wuhan i maj, var der afspærringer ved næsten alle indgange. Vagter kontrollerede ens temperatur, hvis ikke en automatisk temperaturmåler gjorde jobbet.

I dag er de fleste kontrolforanstaltninger fjernet. En af forklaringerne er, at samtlige Wuhans 11 millioner indbyggere blev testet for corona i maj, da der blev konstateret udbrud i flere boligblokke. Siden er tiltroen til myndighedernes indsats kun vokset.

- Kinesere er gode til at adlyde. Vi er organiserede og disciplinerede. Vi lytter til ordrer, fordi vi ved, at landet vil gøre det rigtige for os, siger en ung kvindelig fotograf Zhang Zimei, mens hun venter på frølår og kogt fisk.

Lave smittetal

Coronakrisen begyndte ellers som en trussel mod kommunistpartiet. Især efter det stod klart, at både de lokale myndigheder i Wuhan og centralregeringen i Beijing havde tilbageholdt livsvigtige informationer om virusset i januar.

Da lægen Li Wenliang, der advarede offentligheden om covid-19, selv døde af sygdommen, var Kinas regering i et hidtil uset stormvejr. Landets sociale medier glødede af folkelig vrede, og statens tusinder af ansatte i censurdepartementerne opgav nærmest at følge med.

- Folk var meget kritiske overfor regeringens handlinger i begyndelsen, siger den ellers regeringstro politiske kommentator Cao Jingxing.

I dag er kritikken stort set forstummet. Årsagen skal findes i Kinas succes med at inddæmme coronavirus i løbet af foråret. Kinas officielle antal smittede i hele perioden er cirka 85.000 og dødstallet er 4.634.

Til sammenligning har USA haft næsten 5 millioner smittede og cirka 160.000 døde.

Selvom Kinas corona-tal med rette er stærkt omdiskuterede i resten af verden, er der generel tiltro til dem i befolkningen. Langt de fleste kinesere har fået fornyet deres tillid til regeringem, uanset om tallene er korrekte.

Massiv propaganda

Kina har formået at kontrollere spredningen bedre end mange andre samfund. Men det hjælper også regeringen, at myndighederne sidder tungt på nyhedsstrømmen.

Kina har store skyggetal, og landet har stadig udbrud, som omverdenen kender meget lidt til. For eksempel er den vestlige provins Xinjiang med 25 millioner indbyggere lukket ned, selvom der officielt kun er 799 tilfælde.

Måden, man tester befolkningen og opgør antallet af smittede på, er også markant anderledes end i resten af verden, og det giver lavere officielle tal. En positiv test i Kina fører altid til indlæggelse. Alene af den grund er mange kinesere, jeg kender, tøvende overfor at lade sig teste, hvis de mærker symptomer.

Alligevel er der en høj grad af sikkerhed i befolkningen. Bortset fra i Wuhan er sundhedssystemet heller ikke kollapset i andre dele af landet

Kinas succes har endda ført til en ny tiltro til det autoritære samfunds fordele, forklarer den politiske kommentator Cao Jingxing.

- Det kinesiske system, som klarede sig rigtigt godt denne gang, er måske det mest effektive. Hele samfundet og befolkningen har kun oplevet meget lidt skade,” udtaler Cao Jingxing, og henviser til tilstanden i USA.

”Kun positive historier”

Ikke alle deler dog glæden og oplevelsen af det effektive Kina. Som Ding Yingjun, der mistede sin mor i Wuhan. Hun døde i begyndelsen af udbruddet.

I en uge forsøgte Ding Yingju at finde en ledig hospitalsseng til sin mor, der flere gang blev afvist på Wuhans hospitaler. Da hun til sidst blev indlagt, døde hun kort tid efter.

- De fortæller dig kun de positive historier, ikke de negative. Der er mange, som skal hædres for deres indsats. Men al ødelæggelsen bliver ikke rapporteret, siger Ding Yingjun.