Fred, forhandling og fornuft.

Sådan kan man opsummere det kinesiske budskab, efter at præsident Xi Jinping i dag havde besøg af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Xi gentog på et pressemøde sit tidligere budskab om, at Kina ønsker fred i Ukraine, og at freden skal findes gennem diplomati og ikke krig. Og præsident Macron står tilsynelande bag det budskab efter sit møde med Xi i dag.

- Kina er for fred gennem politiske forhandlinger. Sammen med Frankrig appellerer vi til det internationale samfund om at holde fast i fornuft og selvbeherskelse og at undgå enhver handling, der kan eskalere krisen, siger Xi Jinping.

- Vi opfordrer alle til at respektere international humanitær lov, at undgå angreb mod civile eller civil infrastruktur, og at beskytte kvinder, børn og andre ofre for konflikten.

Det budskab synes svært at være uenig i, men de underliggende fakta er, at Kina har undladt at vælge side i krigen og desuden nærer et varmt og tæt strategisk samarbejde med den angribende part, Rusland.

For kommissionsformand von der Leyen er netop Kinas position i spørgsmålet om Ukraine-krigen ”afgørende for EU,” siger hun.

- Som medlem af FN’s sikkerhedsråd har man et stort ansvar, og vi forventer, at Kina vil spille sin rolle og arbejde for en retfærdig fred, der respekterer Ukraines suverænitet og territorielle integritet, som er hjørnesten i FN’s pagt, siger Ursula von der Leyen på et pressemøde i Beijing.

- Vi regner også med, at Kina ikke vil give noget som helst militærmateriel til Rusland – hverken direkte eller indirekte. Vi ved alle, at det er i strid med international lov at væbne en aggressor, og det ville skade vores forhold væsentligt, siger hun.

Von der Leyen understregede samtidig, at hun på mødet har opfordret Xi til at kontakte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med henblik på fredsforhandlinger.

Good cop, bad cop

Den europæiske topdelegation med Macron og von der Leyen kunne på forhånd ligne en ’good cop, bad cop’-strategi.

Europa-Kommissionens formand som den hårde forhandler, og Frankrigs præsident som imødekommende, fredssøgende diplomat.

Selvom de europæiske topledere blev modtaget under pomp og pragt, sker besøget i Beijing på baggrund af en tiltagende hård europæiske linje overfor Kina.

I sidste uge holdt von der Leyen en opsigtsvækkende tale, hvor hun direkte opfordrede EU-medlemslandene til at lægge den sidste snert af naivitet over for kineserne på hylden og revurdere forholdet til dem.

I dag lød det så fra præsident Macron, flankeret af Xi, at det er bedre at være respektfuld end belærende, når det gælder menneskerettigheder. Et område hos kineserne, som von der Leyen netop har kritiseret.

Von der Leyens kritik af Kina kan ikke undgå at påvirke besøget i Beijing. Det vurderer Andreas Bøje Forsby, der seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det spiller selvfølgelig ind på stemningen i de her møder. Kina har taget notits af, at europæerne er cirka 90 procent enige med amerikanerne på de væsentligste punkter, siger han.

- Når man snakker om den amerikanske afkoblingsdagsorden, må man sige, at europæerne reelt også er ombord, selvom der er nogle semantiske forskelle på, hvordan de to parter forsøger at navigere i forhold til Kina.

EU ønsker Ikke en direkte afkobling fra Kina, som amerikanerne er ved, men dog en kurs med hårdere diplomati, mere varieret handel og beskyttelse af teknologi og handel.

- Det kinesiske kommunistpartis klare mål er en systemisk forandring af den internationale orden, hvor Kina kommer til at være i centrum, sagde Ursula von der Leyen i sin tale.

Kinesisk balancegang

Det helt store tema for topmødet i Beijing er krigen i Ukraine og ikke mindst Kinas rolle og forhold til Rusland. Fra både præsident Xi og præsident Macron lød det i dag, at det internationale samfund skal sørge for, at konflikten i Ukraine ikke eskalerer.

De to præsidenter var også enige om at fordømme brugen af atomvåben, og præsident Xi understregede, at han håber, fredsforhandlinger snart går i gang.

Kina har tidligere på året præsenteret en noget ukonkret 12-punktsplan for fred i Ukraine, og den kinesiske fortælling har hele tiden været, at man holder med fred og ikke vil vælge side i krigen. De kinesiske handlinger fortæller dog noget andet.

- Når man så mødet mellem Xi og Putin i sidste måned, så det ud til, at Kinas såkaldte pro-russiske neutralitetskurs var ved at blive til en fuldtonet kinesisk støtte til Rusland. Det vil europæerne for alt i verden gerne undgå, siger Andreas Bøje Forsby.

- Kineserne er ude i deres egen vanskelige balancegang i forholdet mellem deres strategiske partner, Rusland, på den ene side og Vesten på den anden side. Måske kan europæerne få presset kineserne til i hvert fald ikke at levere nogen form for materiel hjælp til russernes krigsindsats. Det vil sådan set være lidt af en succes for europæerne.

Fra præsident Macron var beskeden til Xi tydelig og tilsyneladende fuld af tillid:

- Jeg ved, at jeg kan regne med, at De taler Rusland til fornuft og får alle samlet ved forhandlingsbordet.