Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter fred i Mellemøsten – men ikke nødvendigvis gennem en to-statsløsning.
Sådan lyder det ifølge flere internationale medier, heriblandt Reuters, BBC og Time Magazine, fra kilder i Det Hvide Hus forud for Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, første officielle besøg i Washington D.C. senere i dag.
Er der hold i meldingen fra Det Hvide Hus, varsler det et brud med den amerikanske linje i forhold til Israel. USA har nemlig historisk bakket op om to-statsløsningen, som også udgør kernen i den internationale indsats for en fredelig løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina.
Trumps forgænger, Barack Obama, udtalte i samme forbindelse, at der "ingen alternativer findes til to-statsløsningen".
Konflikten om grænserne
To-statsløsningen refererer til den internationalt bredt accepterede løsning på Israel-Palæstina-konflikten - en konflikt, der har sin oprindelse helt tilbage i 1948, da Israel blev dannet.
Dengang blev oprettelsen af Israel og fordelingen af landområdet forkastet af de arabiske nabolande, og det kastede regionen ud i en strid med Israel på den ene side og palæstinenserne, Jordan, Syrien, Libanon, Irak og Egypten på den anden side.
Konflikten spidsede for alvor til under seksdageskrisen i 1967, hvor Israel vandt kontrollen med flere landområder, der tidligere havde været under arabisk kontrol. Efter 1967 havde Israel kontrollen med hele Gaza, Jerusalem og Vestbredden.
I 1993 får Gaza og sidenhen også dele af Vestbredden selvstyre. Israel er dog fortsat med at oprette bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem, på trods at FN fordømmer bosættelserne og kalder dem ulovlige.
FN-resolutionen
To-statsløsningen, som indebærer et selvstændigt Palæstina og et selvstændigt Israel, er genstand for fortsat diskussion og forhandling.
Palæstinenserne insisterer på en opdeling af de to stater baseret på "den grønne linje", der blev defineret før 1967, som vist i kortet ovenfor. Men det er grænser, som Israel ikke anerkender. Begge parter har dog historisk set bakket op om to-statsløsningen.
Rammen for to-statsløsningen blev sat i en FN-resolution i 1974, og stort set alle verdens lande bakker op om løsningen.
Resolutionen blev senest godkendt ved FN’s generalforsamling i 2013, hvor man fastholdt FN’s vision om en region, hvor ”to stater, Israel og Palæstina, lever side om side indenfor sikre og anerkendte grænser”.
Resolutionen blev godkendt med 165 stemmer mod seks, mens seks lande afstod fra at stemme. USA var blandt dem, der stemte imod, ligesom også Canada, Israel, Mikronesiens Forenede Stater, Marshall-øerne og Palau stemte imod resolutionen.
I resolutionen blev der samtidig udtrykt bekymring over, at to-statsløsningen efter 60 år ikke er ført ud i livet, ligesom man fastholdt, at de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem er ulovlige.