Det er forbundet med stor fare, når utrænede og uerfarne melder sig under de blågule faner for at hjælpe Ukraine mod den russiske invasion.

Sådan lyder det fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, ph.d. i folkeret og militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet.

- Der er den store risiko, at man dør meget hurtigt, første gang man er i kamp.

- Man skal lære at kunne betjene et våben, man skal lære at ramme, og man skal vide, hvordan man bevæger sig rundt i et terræn. Derudover skal man jo lære at koordinere sine tiltag i sammenhæng med en gruppe eller enhed. Så der er mange ting, man skal kunne, før man er uddannet infanterist, siger Kenneth Øchlenschlæger Buhl.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde søndag på et pressemøde, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at danskere eller herboende ukrainere tager til Ukraine og kæmper mod Rusland.

De seneste dage har flere herboende ukrainere meddelt, at de vil tage tilbage til hjemlandet og gøre netop dette. Det er uvist, hvor mange der har eller vil tage turen.

Kenneth Øchlenschlæger Buhl peger på, at hvis man overlever det første møde med fjenden, er man allerede kommet langt.

- Hvis man overlever det første møde med fjenden, lærer man formentlig meget hurtigt at agere hensigtsmæssigt, og så vil man komme ind på en eller anden høj indlæringsprogressionskurve. Jo længere tid man holder sig i live, jo mere lærer man.

Manglende sprog er farligt for alle

Ukraine har opfordret til, at ikke bare udenlandsukrainere, men også udlændinge, tilslutter sig de ukrainske styrker.

Ifølge Kenneth Øchlenschlæger Buhl giver det sig selv, at sproget er vigtigt. Og taler du ikke ukrainsk, bliver det farligere for alle.

- Det er jo problematisk. Hvis man ikke forstår, hvad manden ved siden af dig siger på kamppladsen, så kommer man jo hurtigt til at gøre noget forkert. Hvis man rejser sig på et tidspunkt, hvor man ikke skal, og man derfor afslører hele enhedens lokation, så det kan få nogle store utilsigtede konsekvenser.

Dog er der andre steder, hvor man kan bidrage.

- Man kan hjælpe med at bære ammunition frem og tilbage til stillinger, eller man kan assistere ved brug af nogle særlige maskingeværer.

Omvendt peger Kenneth Øchlenschlæger Buhl på, at Ukraine har været i krig i otte år og derfor selv er godt trænet. Og derfor kan der oprettes træningsenheder, hvor man kan lære fra sig.

- Det sidder på rygraden hos det ukrainske millitær. Det er jo naturligvis en fordel, og kan man finde det rette miks, kan man sætte nogle erfarne sammen med nogle uerfarne, som det kan lære det. Det kræver træning, træning, træning.

Landsformand i Danmarks Veteraner Niels Hartvig Andersen beder frivillige om at overveje det ganske nøje, inden man træffer beslutningen om at drage til Ukraine.

- Det her kan ændre ens liv på et splitsekund. Man kan blive slået ihjel eller såret.

- Hvis man tager afsted som privatperson og kommer hjem som såret, så har man ikke hele det apparat, som Forsvaret stiller til rådighed for sine sårede. Det ændrer virkelig ens liv, hvis man kommer hjem og mangler en arm eller et ben, sagde Niels Hartvig Andersen i går til Ritzau.