De fem nordiske statsministre har torsdag afleveret et underskrevet brev til USA's præsident, Donald Trump.
I brevet beder de USA's præsident om at stå ved klimaaftalen fra Paris. Den har kilder ellers anonymt udtalt, at Donald Trump vil trække USA ud af.
Ritzau er i besiddelse af brevet fra de nordiske statsministre. Her skriver de:
- I Paris i december 2015 afgav globale ledere et løfte. Til vores børn. Til fremtidige generationer. Til verden.
- Vi må reducere den globale opvarmning. Effekterne af den er allerede synlige i alle delområder af vores planet.
- Det er afgørende, at alle parterne holder fast i aftalen. Vi opfordrer dig indtrængende til at vise globalt lederskab og træffe den rigtige beslutning, hedder det i brevet.
Det er underskrevet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og statsministrene fra Sverige, Norge, Finland og Island.
/ritzau/