Måske er det ikke med regeringschefens helt store begejstring, men ikke desto mindre tog premierminister Shinzo Abe det japanske ord for en dyb undskyldning, owabi, i sin mund, da han i går kom med sin længe ventede erklæring i anledning af 70-årsdagen for Japans overgivelse og verdenskrigens afslutning i morgen.

I det sidste halve år har der været stor bekymring for, at han ville gøre det modsatte. Abe er mere konservativ, end japanske premierministre plejer at være, og han er kendt som en patriotisk nationalist, som gerne ville omskrive historien om Japans krigsførelse på flere følsomme områder, hvis han kunne få lov.

Bøjede sig for stærkt pres

Indtil for en uges tid siden var det faktisk de flestes forventning, at han ville vedkende sig sine forgængeres undskyldninger i en enkelt sætning - og på den måde selv undgå at tage undskyldningen i sin mund. Han ville give udtryk for ”anger”, men ikke bruge ordet undskyld. Det var opskriften, da han holdt tale ved det afrikansk-asiatiske topmøde og under sit besøg i Washington tidligere på året.

Men det ville uundgåeligt i nabolandene, hvis befolkninger led under Japans kejserlige hærs aggression og krigsforbrydelser i den første halvdel af 1900-tallet, være blevet opfattet som, at han forsøgte at nedspille den gældende undskyldning fra japansk side. Det valgte den pragmatiske politiker, som Shinzo Abe også er, åbenbart – efter at have været udsat for et stærkt pres fra alle sider i de seneste dage – at tage hensyn til.

Urokkelig undskyldning

Der er mange rygter om, at diplomater fra Japan og Kina arbejder på at arrangere et japansk-kinesisk topmøde allerede i næste måned. Dette topmøde har Abe ikke villet ødelægge mulighederne for at gøre til virkelighed. Det er ikke utænkeligt, at det har været en del af betingelserne for topmødet fra kinesisk side, at Abe ikke bare refererede til andres undskyldninger, men tog den i sin egen mund.

Nu kom det til at hedde i erklæringen, at ”Japan har gentagne gange udtrykt følelser af dyb anger og undskyldninger af hjertet for sine handlinger under krigen … Den holdning har været formuleret af tidligere regeringer, og den vil stå urokkelig i fremtiden”.

Man kan ikke ligefrem kalde det nogen varm personlig omfavnelse af undskyldningen, men Abe gør det ikke desto mindre utvetydigt også til sin egen regerings position – og alle fremtidige regeringer for den sags skyld.

Baner vejen for topmøde

Abe siger imidlertid også i talen, at ”vi ikke må lade vores børn, børnebørn og fremtidige generationer være forudbestemt til altid at undskylde”. Hvorpå der kommer en masse afsnit om Japans store bidrag i efterkrigstiden til fred og udvikling i hele Asien.

Selv om den japanske regeringschef muligvis med gårsdagens erklæring har banet vejen for et topmøde med Kina, og selv om han nu undgår den massive kritik fra nabolandene, som ville være haglet ned over ham, hvis han havde udeladt det magiske og meget politiske ord ”owabi”, så skal der nok vise sig at være andre ting i talen, som i løbet af de kommende år vil blive taget under kritisk behandling i nabolandene, hvor hverken regeringer eller medier har stor tiltro til den japanske leder.

Fordel ved "Det historiske problem"

Erklæringen var meget lang, og den havde flere steder karakter af historieundervisning. Abe beskrev krigshistorien, som han så den, og her var der flere steder, hvor man godt kan forestille sig, at såvel historikere som den brede befolkning i nabolandene vil opfatte udviklingen anderledes.

Det er ikke alle steder i Abes beretning, at Japans beslutninger og handlinger fremstilles som forkerte, og de åbne erkendelser af, at Japan havde gjort sig skyldig i ”aggression” og ført en ”kolonipolitik”, som var indeholdt i nogle af hans forgængeres undskyldninger for krigen, var forsvundet ud af gårsdagens erklæring.

Formentlig har Abe og hans rådgivere heller aldrig for alvor drømt om, at de ville kunne gøre kinesere og koreanere helt tilfredse, Som mange opfatter det i Japan, ser nabolandene en klar interesse i at fastholde ”det historiske problem” som en måde at lægge evigt pres på Japan i Østasiens magtpolitik. Så helt tilfredse vil de aldrig erklære sig.

Intet ondt fra USA

Til gengæld har Abe-regeringen tidligt i forløbet – for over et halvt år siden – sikret sig, at hvis han blot omhyggeligt vedkendte sig tidligere regeringers undskyldninger på den ene eller anden måde, så ville han ikke høre noget ondt ord fra sin store alliancepartner, USA. Og det ser ud til at holde stik.

På den indenlandske front har premierministeren også reddet sig selv fra den massive kritik, som mange ville have rettet mod ham, hvis han med sin velkendte trods og stædighed atter havde skabt diplomatiske problemer for Japan. Man mærker en vis lettelse i den japanske debat.

Men alle er bestemt ikke glade. Allerede inden erklæringen var blevet offentliggjort, havde nogle af de radikale patriotiske nationalister med højtalervogne, som med mellemrum kører rundt i Japans byer og råber slagord og spiller kampsange fra krigens tid, taget opstilling foran premierminister Abes private hjem.

De havde luret, at han ville give efter for presset og gentage sine forgængeres undskyldning for krigen, hvilket de var de så vrede og skuffede over, at de allerede om eftermiddagen havde stillet op for til at spolere aftenen for ham og hans familie med larm og protester.