Ny flygtningekrise i Europa under opsejling: 'Alle de store politiske knaster er ikke blevet løst'

Et scenarie med gående flygtninge på motorvejene som i 2015 er slet ikke usandsynligt, mener forsker.

En iransk soldat rækker en juice til afghanske flygtninge ved grænsen mellem Iran og Afghanistan. (Foto: MOHAMMAD JAVADZADEH © Ritzau Scanpix)

Europæiske statsledere og politikere bryder lige nu hovederne med at få evakueret deres borgere og de afghanere, der igennem de sidste 20 års krig har stået på vores side, fra et Afghanistan præget af kaos.

Men inden længe vil en anden bekymring tage over - nemlig at der formentlig kommer en stor flygtningestrøm fra Afghanistan mod Europa. Ikke ud af Kabuls lufthavn, men ad andre veje.

I det østlige Tyrkiet har DR Nyheder allerede mødt afghanere på flugt, og mange flere ventes i de kommende måneder at bevæge sig ud på den farefulde færd.

Sporene fra 2015 skræmmer allerede. Her gik der hul på EU's ydre grænse, og mennesker - primært syrere på flugt fra borgerkrig - strømmede ind og fortsatte mod nord, mens Europa var handlingslammet.

Det skabte en næsten panikagtig stemning i EU og et stort fokus på at kontrollere EU’s ydre grænse via Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

Den tyske konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, sagde tidligere på ugen, at han frygter et scenarie som i 2015, men at det for alt i verden ikke må gentage sig.

Men selv om Afghanistan er længere væk end Syrien, så forudser EU's udenrigschef, Josep Borell, at en større strøm af afghanske flygtninge vil søge mod Europa i den kommende tid.

Politiske knaster er ikke løst

Frontex er i de seneste år blevet styrket af EU-landene, men derfor er et scenarie med gående flygtninge på motorvejene som i 2015 slet ikke usandsynligt.

Sådan lyder det fra Anne Ingemann Johansen, der forsker i EU's håndtering af de ydre grænser og Frontex på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

- Det kan godt være, at Frontex er blevet boostet, men alle de store politiske knaster, der fik hele systemet til at falde fra hinanden i 2015, er stadig ikke blevet løst her seks år efter, siger hun.

Hvis vi ikke skal se en gentagelse af flygtningekrisen i 2015, bliver to ting ifølge Anne Ingemann Johansen afgørende:

Antallet af personer, der ankommer til Europa, og de politiske aftaler, som EU er i stand til eller ikke i stand til at indgå med landene i nærområdet.

- Den største udfordring internt i EU er den store forskel på de kriterier, der skal til for at opnå asyl på tværs af medlemslandene. Der er også stor forskel på de rettigheder og goder, der er forbundet med at få tildelt asyl, siger forskeren.

En mur på grænsen mellem Tyrkiet og Iran skal forhindre blandt andre afghanske flygtninge i at komme ind i Tyrkiet. (Foto: OZAN KOSE © Ritzau Scanpix)

Ifølge Anne Ingemann Johansen lægger de store forskelle EU-landene imellem op til, at flygtninge og migranter efter ankomst til Europa går under radaren og søger asyl i det medlemsland, hvor der er størst sandsynlighed for at opnå asyl.

Uenigheder om Frontex

For at komme netop det problem i møde fremlagde Europa-Kommissionen i 2016 en række lovforslag, der skulle harmonisere kriterierne og standarden for modtagelsescentre. Det skulle ikke have nogen betydning, hvor man afleverede sin asylansøgning.

Men her næsten seks år efter er alle lovforslagene blevet nedstemt af EU's ministerråd - altså medlemslandene selv.

I forhold til Frontex har de europæiske politikere postet mange penge i at styrke agenturet, og planen er, at 10.000 mand skal bevogte EU's ydre grænse. Men ifølge Anne Ingemann Johansen kommer vi først op på fuld kapacitet i 2027.

- Vi har også set, at der internt mellem medlemslande og EU-institutioner er meget stor uenighed om, hvordan grænsebevogtningen skal håndhæves og udføres - og ikke udføres, siger forskeren.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan Taliban generobrede Afghanistan, kan du se denne explainer:

At mange afghanere vil forsøge at nå Europa er formentlig uundgåeligt. Der er i hvert fald mange, der gør det i forvejen. Afghanere er på top3-listen over nationaliteter, der søger asyl i Europa - de andre to er folk fra Syrien og Pakistan.

Lige nu flygter afghanere til nærområdet. Hvor mange ved man ikke, men et betydeligt antal, lød meldingen fra EU's migrationskommissær, finske Ylva Johanson, tidligere på ugen.

I første omgang kan målet for mange være Iran og derefter Tyrkiet, hvis målet er at komme til Europa.

Da flygtningestrømmen fra Syrien var på sit højeste, formåede EU at lave en aftale med Tyrkiet, der tog imod mange syrere.

Tyrkiet spiller nøglerolle

Men om det kan lykkes at lave en lignende aftale denne gang er usikkert. Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, har både sendt signaler om, at Tyrkiet har pligt til at tage imod flygtninge - og det modsatte.

I øjeblikket bliver der også bygget en tre meter høj betonmur for at holde migranter og flygtninge ude i det østlige Tyrkiet.

Den radikale europaparlamentariker Morten Helveg Petersen mener, at EU lige så godt kan begyndte at forberede sig på, at mange afghanere vil flygte mod Europa i de kommende måneder.

Han frygter, at Tyrkiet og Erdogan kommer til at udnytte situationen, men at EU ikke har andet valg end at prøve at forhandle en ny flygtningeaftale på plads.

EU har mere end svært ved at finde en permanent løsning håndteringen af flygtninge og migranter. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix Denmark)

- Så længe vi ikke kan blive enige i EU, hvad jeg begræder, så har Erdogan fat i den lange ende, og det vil han bruge til det yderste. Vi kan sagtens skulle forholde os til at forhandle videre med Erdogan, desværre, siger Morten Helveg Petersen.

I Enhedslisten er udenrigsordfører Eva Flyvholm mere direkte i sin modstand mod en aftale med Tyrkiet. Hun mener, at EU helt skal undgå at indgå i forhandlinger med Tyrkiet.

- Mange flygtninge bliver behandlet rigtig dårligt i Tyrkiet, og vi ved, at Erdogan er en voldsom menneskeretskrænker, siger Eva Flyvholm, der også forudser, at Erdogan ikke har særlig meget lyst til at tage imod mange afghanske flygtninge.

Ifølge FN er 120.000 afghanere flygtet fra deres hjem siden begyndelsen af året. Nogle har forladt landet, andre har søgt fra landområder og ind mod byerne, særligt større byer som Kandahar og Kabul.

Alene den sidste måned har 20.000 afghanere søgt tilflugt i Kabul.

Facebook
Twitter