Da Graces lille datter på fem år blev indlagt på et hospital i Kenya med en infektion i brystet, havde hun ingen anelse om, at pigen kunne være smittet med HIV.
Men allerede fire år senere blev Grace selv så syg, at hun måtte bringes til hospitalet. Dér viste det sig, at både hun og datteren var HIV-positive.
I dag får begge gratis livsforlængende medicin på et af Nairobis bedste privathospitaler, som Kenyas donorlande har finansieret.
-Hvis jeg ikke var kommet her, ville jeg være død, siger Grace til Reuters.
Hun er en 32-årig enlig mor og bor i Fuata Nyayo - en af de mange slumbebyggelser rundt om Nairobi.
Lever op til målet
Kenya er et af de lande, som har levet op til målene fra FN's Årtusindeerklæringen fra år 2000 om at bekæmpe udbredelsen af HIV/AIDS.
Ifølge UNAIDS er antallet af voksne HIV-smittede næsten halveret siden midten af 1990´erne.
5,3 procent er HIV-positive. Det svarer til 1,6 millioner kenyanere.
Og trods fremskridtene er AIDS stadig den hyppigste dødsårsag i Kenya. Næsten tre ud af ti er smittet med HIV, viser den kenyanske regerings egne data.
Stort fokus på HIV/AIDS
Men regeringens store fokus på HIV/AIDS er sket på bekostning af indsatsen for at bekæmpe andre sygdomme som for eksempel malaria.
Og det kenyanske sundhedssystem har svært ved at nå ud til folk i slumområderne og de fjerntliggende egne af landet, siger eksperter.
Et af de nye udviklingsmål, som FN's Generalforsamling skal vedtage i disse dage, drejer sig om at skabe et godt og velfungerende sundhedsvæsen for alle - og til en pris, som alle patienter har råd til at betale.
Investeringer må flyttes
Men ifølge eksperter bliver Kenya og andre udviklingslande nødt til flytte deres investeringer væk fra sygdomme som HIV/AIDS, hvis de skal leve op til målet om at styrke hele sundhedssystemet.
Omvendt bør donorlandene fokusere mere på de langsigtede sundhedsindsatser og ikke så meget på mere akutte humanitære kriser som hungersnød og fordrivelse af mennesker som følge af tørke, fattigdom og konflikter.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har over en milliard mennesker i verden ikke adgang til den sundhedstjeneste, de har brug for.
Og problemet er størst i verdens fattigste lande.