Obama: Ulighed og global opvarmning er livstruende kriser

I sit første store interview med dansk tv fortæller USA's tidligere præsident om at overlade magten til Trump og om to kriser, der ifølge ham kan gøre en ende på demokratiet.

Det store smil er det samme. Men Barack Obama er lidt mere gråhåret, end da vi så ham sidst. Han har netop rundet de 60 år - en meget ung alder for en amerikansk eks-præsident.

Jeg møder ham på et hotel i Washington D.C., i en suite, som tv-teknikere har brugt det meste af dagen på at omdanne til et studie med to stole centralt placeret mellem en bunke projektører og kameraer.

Han sætter sig scenevant og får alle til at grine, da han spørge teknikerne, om de er klar til optagelse.

- Det kunne jo være, at du sagde noget klogt, siger Obama henvendt til mig og med et glimt i øjet.

- Og det ville vi jo nødigt gå glip af…

- Det er der ingen risiko for, siger jeg beroligende til den tidligere leder af den frie verden, og så kommer det brede Obama-grin, og alles parader er nede.

Tid til at tænke

Som det meste af USA har Barack Obama været spærret inde derhjemme i det sidste år på grund af pandemien. Men for USA's tidligere præsident var det ikke den store omvæltning.

- Jeg har på en måde været i lockdown i de sidste 15 år. Det er længe siden, at jeg bare kunne gå en tur og sætte mig på en udendørs café. Så mit liv har nok forandret sig mindre end de flestes, siger han.

Indespærringen både under pandemien og i årene, siden han forlod Det Hvide Hus, har givet den tidligere præsident rig lejlighed til at iagttage og fundere over de omvæltninger, som er sket i USA.

Og den ellers så optimistiske politiker, som solgte amerikanerne et budskab om håb og positiv forandring, ser nu to livstruende kriser, som vi skal løse, hvis vi skal overleve både som demokratier og som menneskehed. Dem vender jeg tilbage til.

Bekymret for demokratiet

I de sidste fire år har Obama skrevet første bind af sine erindringer, og han har forsøgt at forstå, hvorfor amerikanerne valgte netop Donald Trump - Obamas diametrale modsætning - som hans afløser. Han lægger ikke skjul på, at det på den baggrund var svært at tage afsked med Det Hvide Hus i januar 2017.

- Jeg var tynget af en fornemmelse af, at mange af de fremskridt, vi havde fået igennem, nu ville blive rullet tilbage. Men det var endnu mere bekymrende at tænke på, hvad det skifte fortalte om den kurs, vores demokrati nu var på, siger Obama.

Trump var på mange måder Obamas onde ånd. Før valget i 2016 havde Trump brugt fem år på at udsprede en løgn med racistiske undertoner om Obama: Nemlig at præsidenten slet ikke var amerikaner - og derfor ikke burde være præsident.

Nu havde amerikanerne valgt Obamas nemesis som hans afløser.

- Jeg måtte erkende, at nogle politiske strømninger, som altid har været her, var vokset: De nationalistiske, populistiske, fremmedfjendske strømninger. Mistro over for videnskaben, mistro over for folk, som ikke ligner amerikanere, sådan som nogen synes, at amerikanere skal se ud. De politiske strømninger var vokset og gav sig nu til udtryk i valget af Donald Trump, siger Barack Obama.

Håb blev afløst af vrede og frygt

Mest overraskende for Obama var det måske, at de selvsamme hvide arbejdervælgere i midtvesten, som havde stemt på hans løfter om håb og forandring i 2008 og 2012, nu var drevet af frygt og vrede.

Jeg spørger ham, om han kunne have gjort mere for at række hånden ud til netop de vrede, hvide vælgere i de gamle industriområder, som gik fra Obama til Trump.

- Når man ser tilbage, er der altid noget, man kunne have gjort anderledes. Men et par afgørende ting havde ændret sig, mens jeg var præsident.

- Det vigtigste var nok det skifte, som skete blandt amerikanske medier. At medier på højrefløjen som Fox News og Rush Limbaugh [konservativ radiovært, red.] blev konsolideret, og at Facebook og sociale medier virkede som en turbo på dem, siger Obama.

DR's Steffen Kretz i en 30-minutter lang samtale med Barack Obama i Washington D.C. (Foto: (C) DR)

- Da jeg forlod præsidentposten fik masser af vælgere filtreret deres information gennem de medier. Medier, hvis forretningsmodel er at udbrede had og frygt og forargelse og mistro, siger USA's tidligere præsident.

Når hvide vælgere i midten af USA var så villige til at skifte Obamas budskab om håb ud med den følelse af vrede, som Trump var bannerfører for, var det, fordi de samtidig oplevede, at deres egne økonomiske muligheder blev stadig mere begrænset, mener Obama.

- Det er en reaktion på, at folks muligheder i livet er blevet delt op alt efter, om de er vidensarbejdere og veluddannede og bor i byer - eller om de er beskæftiget i industrien og landbruget, og nu føler sig tabt. De omkostninger ved globaliseringen blev tydelige, efter at jeg blev valgt, og finanskrisen udbyggede folks følelse af, at de blev snydt, og at alle var ligeglade med dem, siger Obama.

Finanskrisen kostede Obama dyrt

Obamas første opgave som præsident var at bremse en nedsmeltning på Wall Street i efteråret 2008, som truede ikke bare USA's, men hele verdens økonomi. Det lykkedes - men prisen var høj.

De bankdirektører, som var ansvarlige for finanskrisen, gik fri, mens skatteyderne betalte regningen, og opbakningen til Obama led et knæk. De rige kom rigere ud af krisen - de fleste andre blev fattigere. Grunden var lagt til det oprør mod Washington, som Trump blev et symbol på.

I Obamas øjne blev det også starten på en brutal kulturkamp, hvor spørgsmål om race og immigration blev de ideologiske bål, som hans efterfølger kastede benzin på.

- Folk er mindre sårbare over for populistiske argumenter, som dem der var brændstof for valget af Donald Trump, når de føler, at økonomien går fremad, og deres muligheder i livet forbedres, erkender Obama.

Chokeret over stormen på kongressen

Det, som nogen betegner som et kupforsøg, udløste kaos og adskillige dræbte i det land, som ynder at se sig selv som et lysende eksempel på demokrati.

Barack Obama fulgte de dramatiske begivenheder direkte i tv.

- Som så mange andre var jeg chokeret. Jeg var bedrøvet. Og jeg er nu endnu mere overbevist om, at vi aldrig kan tage demokrati for givet, siger Obama.

Demonstranter trængte ind i regeringsbygningen i Washington D.C., den 6. januar.

- Demokrati er noget, som vi har bygget, og ligesom en have er vi nødt til at passe og pleje det. Hvis vi tager det for givet og holder op med at følge med, så kan det bryde sammen. Og det kan bryde sammen temmeligt hurtigt, som vi har set i lande som Ungarn og Polen, siger USA's tidligere præsident.

For Obama blev stormen på Kongressen en påtrængende påmindelse om, at han ikke bare kunne “ride ind i solnedgangen og arbejde på mit golf-handicap", som han siger.

- Jeg bliver nødt til at kaste mig ind i det igen på måder, som jeg ikke havde forudset. Jeg tror, at vi alle som borgere i frie demokratier bliver nødt til at involvere os og ikke bare antage, at tingene fortsætter, som de altid har gjort.

Verdens tro på Amerika er rystet

Hele verden fulgte med den skæbnesvangre dag. Og ovenpå fire år med præsident Trumps konstante angreb på demokratiets institutioner - på retsvæsnet, pressen, selve valghandlingen - tegnede der sig et nyt billede af verdens eneste supermagt.

Spørgsmålet er hvilket?

For nu ser verden ikke amerikanere, som er uenige, men amerikanere, som hader hinanden. Vi ser Republikanere, som i modstrid med al fakta er overbeviste om, at Joe Biden snød sig til sin valgsejr. Vi ser én ud af fem amerikanere, som tror på en fuldstændig grundløs konspirationsteori kaldet QAnon.

Jeg spørger Barack Obama, om verden kan stole på det Amerika, som er blevet fremkaldt i de sidste fire år.

Det er første gang, at Barack Obama giver et længere interview med dansk tv. (© (c) DR)

- Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre en del arbejde for at rette op på vores rolle som leder af den frie verden - i mangel af et bedre udtryk, siger Obama.

- Vores demokrati har altid været uperfekt. Folk har været sat uden for indflydelse; vi har haft et racemæssigt kastesystem her i landet, som vi stadig forsøger at håndtere i dag. Men vi er kommet stærkere ud af de kampe, ikke svagere.

- Jeg mener, at når man kigger på amerikansk historie, så er der også en mulighed for, at vi kommer styrket ud af denne krise. Men indtil det sker, vil andres opfattelse af os være påvirket.

”Vitalt, at vi får orden i eget hus”

Præcis derfor er den vigtigste internationale opgave for USAs nye præsident, Joe Biden, at få genoprettet verdens tillid til Amerika, mener Obama.

- En del af vores magt hviler i høj grad på det eksempel, vi sætter for verden. Derfor er det vitalt for vores nationale sikkerhed, at vi får orden i eget hus, siger den tidligere præsident.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt i dag, hvor USA måske er mere splittet end på noget tidspunkt siden borgerkrigen. Hvor amerikanerne end ikke kan blive enige om, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn.

Barack Obama gentog ofte i sin valgkampe et mantra, som altid vakte jubel blandt hans tilhørere. Nemlig, at der hverken findes røde eller blå stater USA - altså republikanske eller demokratiske - der findes kun de forenede stater.

I dag virker det oftest lige modsat. Som om amerikanerne tilhører to klaner, der ikke taler samme sprog og ser hinanden som fjender. Og det kan virke som om, at de forenede stater kan blive kastet ud i kaos på den anden side af næste valg.

- Jeg tror ikke, at der er en magisk løsning på den situation, siger Barack Obama.

- Jeg har ikke noget let svar. Demokratier har svært ved at overleve, hvis modsætningerne mellem folk ikke kun handler om skattepolitik eller miljøet - men om selve virkeligheden.

- Så en af de ting, jeg har været mest optaget af i den senere tid, er at tænke over, hvordan vi kan genskabe en fælles ramme for information, fakta, viden, troværdighed - det er af vital vigtighed, siger Obama.

To livstruende kriser - som skal håndteres

Obama blev valgt på et budskab om håb og tro på positiv forandring. Og i dag - mange år senere - holder han på trods af alt, hvad der er sket i mellemtiden i USA, fast i den optimisme.

- Det er nok bare min natur. Folk spørger mig nogle gange, hvorfor ser du optimistisk på fremtiden, når det hele er så forfærdeligt? Så minder jeg folk om, at vi har været igennem virkelig dårlige tider før. Vi har problemer - ja. Men hvis du ser på dem i et større perspektiv, så kan de løses, hvis vi handler.

Og så er vi fremme ved de to livstruende kriser, som USA's tidligere præsident Barack Obama ser som de allervigtigste, hvis vi skal overleve som mennesker og som demokratier.

Obama og Kretz mødtes i en hotelsuite i Washington D.C. nær Obamas kontorer. (© (c) DR)

- Der er kriser, som vi nødvendigvis må håndtere, ellers klarer vi os ikke: Klima-forandringer står øverst på den liste, siger Obama.

Lige efter kommer den ekstreme økonomiske ulighed, som i USA betyder, at de tre rigeste mænd ejer samme værdier som den fattigste halvdel af befolkningen tilsammen.

- Den økonomiske orden, som er opstået på de frie markeder efter afslutningen på den kolde krig, bliver nødt til bokse med den ulighed og den koncentration af rigdom, som har fundet sted, hvis vi vil fastholde vores demokratier. Vi kan nå et punkt, hvor skævheden bliver så stor, at det bliver svært at komme tilbage fra, siger Obama.

Støtter nye generationer af politiske ledere

I dag bruger Obama tid på at støtte og hjælpe unge, som kan blive fremtidens politiske ledere.

Det gør han igennem en fond, som han har etableret. Den tilbyder uddannelse til unge med håb og evner til at løse tidens største udfordringer.

Men det er et kapløb med tiden, om vi når at løse vores eksistentielle udfordringer, siger Obama. Unge amerikanere er ganske vist meget mere enige med Obama end med Trump. Men.. de glemmer ofte at stemme, når der er valg.

- De er overbeviste om, at vi skal gøre noget ved klimaforandringerne. De tror på tolerance, lighed mellem racer, og de diskriminerer ikke folk på grund af deres seksuelle orientering. Deres instinkt går mod større inklusion, siger Obama.

- Problemet er, at unge mennesker ikke altid stemmer. Og ældre mennesker, som føler, at de er ved at miste noget - de stemmer.

- Her er vi i lidt af et kapløb med tiden. Kan vi sikre, at vi ikke ødelægger vores demokratier, inden de unge når at tage over?

- Hvis det lykkes, så er jeg faktisk overbevist om, at vi går en bedre fremtid i møde, siger Obama.

Interviewet med Obama er lavet, før situationen i Afghanistan eskalerede.

Facebook
Twitter