En 17-årig satte sit liv på spil for en pige, hun ikke kendte. En nabo fandt sit mod og roede ud til øen, hvorfra hun hørte skud. En tredje blev begravet efter eksplosionen i Oslo.
Mød fem mennesker, der aldrig glemmer den 22. juli 2011.
For de var selv til stede. Lige midt i begivenhederne. Den dag, da 77 mennesker blev dræbt, og omkring 90 personer blev såret under de to terrorangreb i regeringskvarteret i Oslo og på en sommerlejr for Arbeiderpartiets ungdomsorganisation på øen Utøya i Tyrifjorden i Buskerud.
Politimanden mødte håbløsheden
Politibetjent Geir så unge mennesker ligge døde i vandet, og han så mange, der svømmede for deres liv fra Utøya. En ung mand sad i vandkanten på knæ og bønfaldt betjenten:
- Jeg orker ikke mere. Vær sød at skyde mig.
De skræmte unge mødte redningsfolkene på en måde, han aldrig vil glemme. Her fortæller Geir sin historie for første gang.
17-årige Janne satte sit liv på spil for en anden
69 personer blev dræbt i massakren på Utøya, 60 personer blev såret. Janne var 17 år gammel, da hun satte sit eget liv på spil for at beskytte en pige, hun ikke kendte på Utøya.
- Hun fortalte, at hun var blevet skudt i hovedet. Og at hendes bedste ven var død. Dér gik det op for mig, at han faktisk ville dræbe os.
Sissel fandt sit mod
Sissel beskriver sig selv som en ængstelig person.
- Jeg bliver så nemt bange. Men da vi hørte skuddene, vidste jeg, hvad vi skulle gøre.
Savannah mistede sin helt
Som 7-årig var Sissi på 14 år den store helt for lillesøster Savannah. Men så tog hun på lejrtur til Utøya.
- Den aften husker jeg, at nyhederne kørte. Og de sagde noget om Utøya. Og jeg tænkte: var Utøya ikke der, hvor Sissi skulle være?'
Da bomben eksploderede, troede Adgunn, at hun skulle dø
Otte personer blev dræbt i bombeeksplosionen i regeringskvarteret i Oslo, omkring 30 personer blev såret. Den 950 kilo store bombe førte til omfattende skader på flere af regeringsbygningerne.
Audgunn befandt sig på 8. etage, da bomben eksploderede, og hun havde kun én tanke i hovedet:
- Nu bliver jeg levende begravet.
Nedfaldne tagplader spærrede vejen, trappen hang og dinglede, og en tåge af støv fyldte luften.
- Jeg forstår ikke, hvor der foregår, hvor jeg skal gå hen. Og så lyder der nogle hyl, og folk skriger. Men vi er nødt til at komme ud!
Højreekstremisten Anders Behring Breivik blev dømt til 21 års forvaring for angrebene.
