Ole Ryborg: Træt Macron kan spænde ben for lang brexit-forlængelse

Den franske præsident mener, at en kort brexit-forlængelse vil øge presset på briterne.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er ikke begejstret for en lang forlængelse af brexit. (Foto: © JOHANNA GERON, Scanpix)

Brexit bør udskydes endnu en gang.

Det var budskabet fra Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, efter at de britiske parlamentarikere i aftes havde afvist premierminister Boris Johnsons brexit-tidsplan og derved skudt det britiske EU-farvel til hjørne.

- For at undgå et no deal-brexit vil jeg anbefale de 27 EU-lande at acceptere Storbritanniens anmodning om en forlængelse, tweetede han.

Lørdag aften modtog Donald Tusk en formel anmodning fra den britiske premierminister om at udskyde brexit med tre måneder – fra den 31. oktober i år til den 31. januar næste år.

Hvis det skal ske, skal EU's stats- og regeringschefer enstemmigt sige god for det. Men ifølge EU-korrespondent Ole Ryborg er der én af EU-lederne, der endnu ikke er med ombord: Den franske præsident, Emmanuel Macron.

- Frankrig mener, at det vil øge presset på de britiske politikere, hvis man giver dem en kort deadline til at få brexit på plads. De øvrige EU-lande mener, at man kommer til at blande sig i britisk indenrigspolitik, hvis man giver dem en kortere udskydelse, end regeringen har bedt om. Det ønsker de ikke, forklarer Ole Ryborg.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, ønsker ikke, at brexit bliver udskudt yderligere. (Foto: © JESSICA TAYLOR, Scanpix)

Vind i sejlene til modstandere

Det var nemlig ikke med Boris Johnsons egen gode vilje, at han sent lørdag aften måtte bede EU om en forlængelse på tre måneder. Storbritanniens premierminister ser nemlig helst, at briterne forlader EU om godt en uge – med eller uden en aftale.

Men et politisk flertal i det britiske underhus havde pålagt ham at bede om en tre måneders udsættelse, hvis ikke hans skilsmisseaftale var blevet endeligt godkendt.

Derfor havde Boris Johnson ikke andet valg end at følge den beslutning, selvom han var stærkt imod den.

- De resterende EU-lande ved godt, at presset på Storbritannien bliver mindre, hvis man udskyder brexit til den 31. januar. Og det vil give vind i sejlene til de britiske politikere, der eksempelvis gerne vil have en ny brexit-folkeafstemning. Men de ønsker som sagt ikke at blande sig i britisk indenrigspolitik, siger Ole Ryborg og fortsætter:

- Derudover peger de på, at briterne kan forlade EU før den 31. januar, hvis aftalen er blevet endeligt godtaget. De behøver altså ikke at blive perioden ud.

Brexit stjæler tiden

En anden grund til, at den franske præsident stadigvæk ikke er med ombord, er den træthed, der er i Paris over brexit.

- Der er et antal presserende emner på EU's dagsorden, heriblandt det kommende budget og forholdet til USA og Kina, som præsident Macron gerne vil have øverst på dagsordenen, når EU-lederne mødes. Men brexit har det igen og igen med at stjæle tiden og opmærksomheden, og det frustrerer ham, siger Ole Ryborg og tilføjer, at de resterende EU-lande også er stærkt frustrerede over processen.

- Men trætheden er stadigvæk mindre end frygten for – og modviljen mod – at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Selvom EU-landene siger, at de er klar til et no deal-brexit, så er de det ikke, siger han.

EU's ambassadører skal mødes i eftermiddag for at drøfte anmodningen fra Storbritannien, Og ifølge Ole Ryborg vil der komme en eller anden form for forlængelse.

- Men hvis Frankrig insisterer på, at den bliver kortere, så bliver den kortere, siger Ole Ryborg.