EU's konkurrencekommissær, den radikale Margrethe Vestager, har i dag uddelt en bøde på intet mindre end 18 milliarder kroner til tech-giganten Google.
Bøden er ifølge konkurrencekommissæren udløst af, at Google har udnyttet sin dominerende position som søgemaskine på det europæiske marked til at forvride konkurrencen.
Samtidig med den milliardstore regning har virksomheden fået klar besked om, at den skal ændre sin søgeplatform inden for 90 dage.
Det er den første af tre sager, som EU-kommissionen har rejst mod Google. Sam
Vide beføjelser
Det er langt fra første gang, at konkurrencekommissæren lader sin hammer falde over globale virksomheders forsøg på at forvride konkurrencen.
Konkurrencekommissæren har nemlig som den eneste kommissær i EU bemyndigelse til at udstede bøder til virksomheder, der forbryder sig mod EU's konkurrencelovgivning.
Jobbet som konkurrencekommissær er dermed en af de mest magtfulde poster i Europa-Kommissionen - blandt andet fordi konkurrencepolitikken er et af de få områder, hvor EU´s medlemslande har afgivet al deres kompetence til EU.
Når Margrethe Vestager agerer som konkurrencekommissær, er der med andre ord ingen politiker i EU, som kan gribe ind og ændre hendes beslutning. Uanset om man hedder Angela Merkel, Theresa May eller Donald Trump, er konkurrencekommissærens ord lov.
Her kan du få et overblik over Margrethe Vestagers magtbeføjelser - og hvornår hun har taget dem i brug:
Kartelvirksomhed
En af konkurrencekommissærens opgaver er at forhindre, at virksomheder rotter sig sammen i hemmelige karteller, hvor de holder priser på varer kunstigt oppe, sådan at varerne bliver dyrere for forbrugerne.
Karteldelen af jobbet er blevet vigtigere og vigtigere, efterhånden som der dukker stadig flere dominerende virksomheder op.
Taget i brug ved:
- •
I december 2016 uddelte Margrethe Vestager en bøde på 3,6 milliarder kroner til tre storbanker for at ulovligt at låse renten på udlån. Det drejede sig om franske Crédit Agricole, britiske HSBC og amerikanske JPMorgan Chase.
- •
Samme måned fik de asiatiske elektronikgiganter Sony, Panasonic og Sanyo en bøde på 1,2 milliarder kroner for at aftale priser på genopladelige batterier til smartphones og bærbare computere.
- •
Et halvt år tidligere udløste et lastbilskartel en rekordstor bøde for i årevis at aftale listepriser på mellemstore og store lastbiler. 22 milliarder kroner lød bøden til Volvo/Renault, Daimler, Iveco og DAF.
- •
Også danske Carlsberg har sammen med et antal tyske bryggerier fået en bøde på sammenlagt 2,5 milliarder kroner for at samarbejdede i stedet for at konkurrere.
Urimelig markedsdominans
Kommissæren skal også forhindre, at store virksomheder bruger deres dominerende markedsposition.
Det kan for eksempel være store globale virksomheder som Google, Microsoft eller Mastercard. De tre sager mod Google om Google Shopping, Android og techgigantens brug af annoncer falder under dette tema.
Sagerne handler blandt andet om, at Google tvinger Android til at bruge Google-platforme i Androids telefoner. Android tvinges altså til at bruge Google Maps og Gmail, hvis Android vil bruge Googles styresystem.
Lignende sager har tidligere været rejst mod Microsoft.
Taget i brug ved:
- •
Microsoft har af flere omgange fået bøder for at forvride konkurrencen i forbindelse med deres styresystem til pc'ere, Windows. I 2013 fik virksomheden en bøde på 4,17 milliarder kroner - svarende til 561 millioner euro, for ikke at give deres kunder muligheder for at fravælge browseren Internet Explorer. Tidligere har virksomheden fået bøder på 497, 280 og 860 millioner euro.
- •
Konkurrencekommissæren satte også en stopper for det, da Apples musiktjeneste iTunes tog forskellige prise for musik - afhængig af, hvor i Europa køberens kreditkort kom fra.
Kontrol af fusionsregler
Det er også konkurrencekommissæren, der beslutter, om to virksomheder må fusionere – og hvis de gør, at de følger EU’s regler på området.
Hvis en fusion resulterer i urimelig markedsdominans, kan kommissæren sige nej. Og følger en virksomhed ikke reglerne ved en ellers lovlig fusion, kan det igen resultere i en gigantisk bøde.
Taget i brug ved:
- •
Da Facebook opkøbte beskedtjeneste Whatsapp gav de ifølge kommissæren EU ”forkerte og vildledende oplysninger”. Det udløste i maj i år en bøde på 825 millioner kroner.
- •
Konkurrence-kommissæren har for eksempel forbudt, at Ryanair købte irske Air Lingus og at Volvo Lastbiler og Scania Lastbiler gik sammen og blev én lastbilsproducent.
- •
Til gengæld fik de to amerikanske kemikalievirksomheder Dow Chemical og DuPont grønt lys til at fusionere, men på betingelse af, at DuPont frasolgte store dele af sin globale pesticidvirksomhed. Frasalget sikrede ifølge konkurrencekommissionen, at konkurrencen på markedet forblev høj.
Godkendelse af statstøtte
Kommissæren skal også godkende, hvis en virksomhed får statsstøtte. Det kan for eksempel være afgørelser om, hvorvidt en konkurstruet virksomhed skal reddes via statstøtte eller ej.
Margrethe Vestagers forpligtelser gælder selvsagt også afgørelser om brud på EU's regler om statstøtte.
Taget i brug ved:
- •
Tech-giganten Apple blev idømt at skulle betale 100 millioner kroner i irske skatter, fordi selskabet havde betalt for lidt i skat af sine indtægter i EU. Det var ifølge kommissæren et brud på EU's statsstøtteregler, da den irske stat havde givet virksomheden skatterabat for at oprette sit europæiske hovedsæde i landet.
- •
Da man på Bornholm ville redde Danish Crown og der blev givet offentlige penge til den redningsplan, skulle det godkendes af konkurrence-kommissæren.
- •
I den større boldgade, skulle redningen af SAS godkendes i Bruxelles, ligesom også hver eneste bankredning under finanskrisen i hele EU skulle godkendes af EU´s konkurrencekommissær.