Europæerne føder færre børn, og samtidig lever vi længere end tidligere. Derfor bliver andelen af ældre i befolkningerne større og større.

Af den grund har de fleste europæiske lande valgt at sætte pensionsalderen op.

- Hvis man kan få flere til at arbejde længere, vil det reducere velfærdsstatens udgifter til ældrepleje og pension, og man kunne tilføje, at alternativet er at hæve skatterne, siger Per H. Jensen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Stigende pensionsalder er blevet drøftet i hele Europa siden midten af 1990’erne.

- Det var der, at man for alvor fik blik for de demografiske udfordringer, og på den baggrund anbefalede blandt andet Verdensbanken og OECD, at man skulle hæve pensionsalderen, siger Per H. Jensen, som koordinerer forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, der skal hjælpe til forståelsen af, hvilke faktorer der fastholder seniorer på arbejdsmarkedet.

Sydeuropæiske lande gør ikke nok

Italien vil som det eneste land nedsætte pensionsalderen, men langt de fleste EU-lande sætter pensionsalderen i vejret, og Danmark har planer om de største forhøjelser.

- Det er rigtigt, at vi stiger meget mere end i andre lande, og det er på mange måder meget mærkeligt. Man kan sige, at der er en tendens til, at i lande, hvor problemerne ikke er så store – eksempelvis Danmark – der handler man helt hysterisk. Men i lande med meget store problemer, der lader man stå til, og man reagerer ikke rigtig.

Ifølge professoren er det især de sydeuropæiske lande som Italien, Portugal og Spanien med lave fødselstal og stigende antal ældre.

- Danmark er på mange måder et foregangsland. Vi har allerede en af de højeste erhvervsdeltagelser blandt seniorer i EU. Derudover har vi faktisk verdens mest robuste pensionssystem, så nødvendigheden af alle de her reformer er mindre i Danmark end i andre lande. Alligevel er vi gået meget videre, end man er i andre lande, siger Per H. Jensen.

Seniorpolitik holder ældre tyskere på jobbet

Men der er andre veje at gå for at undgå, at flere og flere skal på pension. Professoren fremhæver Tyskland som et interessant eksempel.

Tyskerne har også hævet pensionsalderen fra 65 til 67 år, men det gælder først fra 2031. Tyskerne forsøger desuden at holde ældre borgere i job ad frivillighedens vej.

I perioden 2000 til 2016 er efterspørgslen på arbejdskraft steget dramatisk i Tyskland, og så er man begyndt at ansætte ældre og indføre seniorpolitik. Seniorpolitik breder sig på det tyske arbejdsmarked, og det er det, der gør, at mange flere ældre i Tyskland er på arbejdsmarkedet i dag, end de var for bare 15 år siden, forklarer Per H. Jensen.

- Pointen er, at Tyskland er gået fra at være et af de EU-lande, hvor man havde den laveste erhvervsdeltagelse blandt ældre til at have den højeste erhvervsdeltagelse blandt ældre.

Der er sket en dramatisk udvikling, som er sket fuldstændigt uafhængigt af pensionsreformer og tilbagetrækningsreformer.

- Tyskland er et meget interessant eksempel, fordi det, vi har ment i Danmark, er, at den eneste vej frem, er at gennemføre en række vidtgående reformer, siger professoren.

I Sverige er de ældre beskyttet

I Sverige har man også meget høj beskæftigelse blandt de ældre, blandt andet fordi man ikke har oplevet lange perioder med høj ledighed, som Danmark oplevede i 1970’erne og 1980’erne.

Men udover det har Sverige regler om afskedigelser, som stiller ældre ansatte bedre. Man følger nemlig princippet om ”sidst ind, først ud”. Hvis der skal foregå afskedigelser, er det de unge, altså de senest ansatte, der skal fyres først.

- Problemet er så, at arbejdsløsheden rammer de unge, men det betyder også, at de ældre faktisk fastholdes på arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen.

Derfor er arbejdsgiverne motiverede til at holde de ældres kompetencer opdaterede.

- Svenske arbejdsgivere kan ikke komme af med de ældre, og når de hænger på dem, må de sørge for at de ældre vedvarende er produktive. En måde, man sikrer seniorernes produktivitet på, er ved løbende at sende dem på efteruddannelse. Så svenske seniorer deltager i langt højere grad i efteruddannelsesaktiviteter og life-long learning, siger Per H. Jensen.

Ifølge forskeren viser eksemplerne fra vores nabolande, at der andre veje end at hæve pensionsalderen, hvis man vil holde borgerne på arbejdsmarkedet længere.

- I Danmark – blandt politikere og i Finansministeriet – har man en opfattelse af, at det eneste, der virker, er økonomiske incitamenter. Men pointen er, at det er meget nemt at overtale seniorer til at blive på arbejdsmarkedet et par år ekstra, hvis man anerkender deres indsats, siger Per H. Jensen og fortsætter:

- Hvis man beder dem pænt om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, jamen, så kan man overtale de fleste seniorer til at blive lidt længere.