Ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er det på tide, at syriske flygtninge i Danmark, der kommer fra Raqqa, begynder at vende hjem.
Det er knap en måned siden, at terrorbevægelsen Islamisk Stat blev drevet på porten af sin sidste store bastion i Syrien - nemlig byen Raqqa, der blev tilbageerobret af lokale styrker med støtte fra den USA-ledede koalition.
Minerne flyder stadig i byen, og der er stadig lommer med IS-krigere i byen. Og fire års kampe, den internationale koalitions luftbombardementer af Islamisk Stat og selvmordsbombere, har sat tydelige spor på byen.
- Jeg har aldrig set en by være så meget i ruiner... Jeg har aldrig været i en krigszone, hvor jeg ingen civile så. Men da jeg var i Raqqa, så jeg ingen civile. Overhovedet ingen, fortæller DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, der fulgte kampene inde fra byen i september.
- Det er hele lejlighedskomplekser, der er blevet bombet. Et lejlighedskompleks bombet af en flybombe, kan man ikke flytte ind i, siger hun.
Ingen har kontrol
I et interview med DR Nyheder uddyber Kristian Thulesen Dahl, at han mener, at Danmark skal hjælpe med at rydde miner i byen, og at danske kroner også skal støtte genopbygningsarbejdet.
Det er ellers stik imod den danske regering politik at bidrage til genopbygningen af Syrien, når præsidenten i landet stadig hedder Bashar al-Assad. FN og en lang række andre vestlige lande har flere gange sagt, at så længe, der er sanktioner mod Syrien, og en proces mod demokrati ikke er sat i gang, bliver der ikke givet penge til genopbygning.
Og selv hvis byen blev ryddet for miner og bygget op på kort tid, er den fremtidige sikkerhedssituation i byen uklar, siger Puk Damsgård.
For selv om Islamisk Stat ikke længere sidder på magten i Raqqa, er det slet ikke sikkert, hvem der kommer til at bestemme over byen. I øjeblikket er det en koalition ved navn Raqqa Local Counsil, der kontrollerer den. Men det er ikke skrevet i sten, at det bliver ved med at se sådan ud.
- Det, der er usikkert for mange syrere, er, hvilken kontrol de kommer til at bo under. Og spørgsmålet er, hvem der kommer til at have kontrollen i Raqqa, siger Puk Damsgård og fortsætter:
- De er stadig i limbo, og det er stadig for tidligt at sige noget om, hvordan magtforholdene bliver.
På flugt fra andet end Islamisk Stat
I løbet af de første syv måneder af 2017 er 600.000 syriske flygtninge vendt tilbage til deres hjem, viser de nyeste tal fra FN. Ifølge FN er 93 procent af dem flygtninge, som har været på flugt internt i Syrien, mens en lille procentdel har været flygtet til nabolandene Irak, Libanon og Jordan.
Størstedelen af dem, der er vendt tilbage til deres hjemstavn, er vendt tilbage til den tidligere millionby Aleppo, som det syriske regime med præsident Bashar al-Assad vandt tilbage under voldsomme kampe og anklager om brud på krigens love fra oprørere i december sidste år.
Og det er netop den slags strømninger, som Danmark skal holde øje med, mener Kristian Thulesen Dahl:
- Pointen er, at vi kan se, at syrere vender frivilligt tilbage til deres hjemområde. Så må vi bare slå fast, at så skal det også være muligt for syrere, der er nået hele vejen til Danmark og har fået beskyttelse her, at vende tilbage til samme områder, siger han.
Men flygtninge fra Syrien kan ikke skæres over en kam.
De har haft et hav af forskellige grunde til at flygte, og Islamisk Stat er langt fra den eneste krigsførende part i landet, som syriske flygtninge frygter at skulle se i øjnene, når de vender hjem, forklarer Puk Damsgård:
- For mange syriske flygtninge gælder det, at de er på diverse sorte lister fra efterretningstjenesten i forhold til, at de har deltaget i oprøret eller deltaget i revolutionen.
- Nogle syrere føler sig truet ved at vende tilbage til områder, der er kontrolleret af regimet. Ingen har lyst til at ende i et regimefængsel, siger hun.
Med til tallene fra FN følger også, at mens 600.000 er vendt hjem, er endnu flere flygtet i samme periode. Ifølge FN er 800.000 personer blevet fordrevet fra januar til juli, og der er fortsat seks millioner internt fordrevne.
Hvordan?
Og det er heller ikke lige til at komme ind og ud af Syrien, når man først er ude af landet.
De procentdele af flygtninge, der vender tilbage til Syrien kommer primært fra flygtningelejre i Irak.
Hvis man skulle fra Danmark, skulle man lande i lufthavnen i byen Erbil i det kurdiske selvstyreområde, men den lufthavn er lukket for international luftfart på grund af en konflikt mellem det kurdiske selvstyre og regeringen i Irak, der har vedtaget en luftembargo.
Hjemsendelsen til Syrien skal ifølge Kristian Thulesen Dahl foregå ved, at der bliver lagt en individuel plan for hver enkelt flygtning, hvor man ser på, hvor i landet den enkelte kommer fra, og om det kan lade sig gøre for vedkommende at vende tilbage til sin hjemstavn.
Ifølge Puk Damsgård er en del vendt hjem til udkanten af Raqqa, men sikkerheden veksler fra kvarter til kvarter.
- Man kan ikke se Raqqa som en enhed. Eller Aleppo som en enhed. Eller Homs som en enhed. Det er lokale forhold fra gade til gade og kvarter til kvarter, der afgør, om det er sikkert at bo der, siger Puk Damsgård.
Seks års brutal krig
Krigen i Syrien brød ud i 2011, hvor en bølge af pro-demokratiske oprør fejede over store dele af Mellemøsten og også nåede til Syrien.
Men kravet om demokrati og reformer i det syriske styre blev ikke budt velkommen af den syriske præsident. Landets sikkerhedsstyrker begyndte at slå hårdt ned på demonstranter, og siden har demonstrationerne udviklet sig til en sejlivet og brutal borgerkrig med et hav af forskellige oprørsgrupper og militante, jihadistiske bevægelser.
Det syriske styre er flere gange blevet anklaget for at stå bag krigsforbrydelser og brug af kemiske våben. I august 2013 blev flere hundrede mennesker dræbt i udkanten af hovedstaden, Damaskus, da der blev affyret missiler udstyret med sarin-gas mod bydelen Ghouta.
Et lignende dødeligt angreb fandt sted i byen Khan Sheikhoun i april i år, hvor 83 mennesker blev dræbt i et angreb med nervegassen sarin, der bliver betegnet som et masseødelæggelsesvåben.
Flere end fem millioner syrere er ifølge FN flygtet ud af landet. Langt størstedelen er flygtet til nabolandet Tyrkiet, der huser flere end tre millioner syriske flygtninge.
I Libanon har FN registreret lige i overkanten af en million syriske flygtninge, og i Jordan er antallet godt 650.000.