Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget en eksplosion i metrosystemet i den centrale del af St. Peterborg.
Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge flere internationale medier.
Myndighederne er ved at fastslå årsagen, siger han ifølge Reuters.
Præsidenten fortæller, at alle teorier bliver efterforsket - også terror.
Putin har ifølge CNN været i byen i dag. Men det er uvist, om han stadig befinder sig der.
Han sender sine tanker til de pårørende til dræbte og sårede, lyder meldingen ifølge AP.
Reuters skriver, at mindst ti personer er blevet dræbt i. Det er dog ikke bekræftet af myndighederne.
Og i skrivende stund mangler der rigtig mange oplysninger om, hvad der præcist er sket.
Der er meldinger om over 50 sårede.
Eksplosionen fandt sted ved stationen Sennaya Ploshchad, som er en travl og central del af byen.
Billeder på russiske RT viser, hvordan et metrotog har fået sprængt døren i stykker, og at der ligger mange sårede på perronen.
Alle metrostationer i byen er nu lukket. Ligesom sikkerheden over hele byen er blevet hævet.
Du kan følge seneste nyt i sagen på dr.dk's liveside her.