Status på coronavirus i hele verden

Her kan du se, hvordan pandemien udvikler sig fra land til land.

(Foto: Grafik: Simone C. Møller © dr)

Coronavirus spreder sig fortsat i nye dele af verden. Mens Europa og Asien ser ud til at være i slutningen af første bølge, er Syd- og Nordamerika fortsat hårdt ramt. Og hvad med Afrika?

I denne artikel kan du følge den seneste udvikling i tal og grafer, der hele tiden opdateres med nyeste data fra alle lande.

Hvis du vil se detaljer om udviklingen i Danmark, kan du klikke her.

Der er mange grafikker i artiklen, så det kan godt tage et øjeblik at loade dem. Hav tålmodighed.

Den globale udvikling

Det samlede antal smittede i verden er steget meget hurtigt, og næsten alle lande rapporterer dagligt, hvor mange der er testet positiv. I sig selv ser det dramatisk ud, men virkeligheden er formentlig endnu mere dramatisk mange steder, da landene tester meget forskelligt, og der er et kæmpe mørketal af smittede, der aldrig bliver testet.

Vi har af samme grund valgt at fokusere mest på tallene for antal døde i denne artikel. Det er en mere sikker målestok, selv om den ikke beskriver epidemiens udbredelse lige nu særlig præcist, da der typisk går nogle uger fra en person bliver smittet til vedkommende dør.

Dødstallene er dog også præget af, at landene registerer forskelligt. Nogle lande registrerer for eksempel ikke dødsfald uden for hospitaler, og det kan skævvride tallene. Undersøgelser af overdødelighed viser da også, at der i nogle lande dør væsentlig flere, end de officielle coronatal kan forklare.

Dødstal kan ikke bare sammenlignes 1:1, hvis man vil have et indtryk af, hvor hårdt et land er ramt af pandemien. Derfor bør man bide mærke i antal døde i forhold til befolkningens størrelse. Det kan du se i højre kolonne i nedenstående skema.

Turisme: Smitte kan åbne og lukke for lande i Europa

Alle lande offentliggør med regelmæssige mellemrum, hvor mange borgere der er testet positiv for coronavirus. Da landenes testkriterier som beskrevet ovenfor globalt set er meget forskellige, er det ikke nødvendigvis en særlig god målestok til at sammenligne dem.

Men alligevel kan smittetallene i nogle situationer være det mindst dårlige sammenligningsgrundlag. For eksempel hvis man skal vurdere, om et land lige her og nu er nogenlunde sikkert at rejse til.

Da der går adskillige uger fra smitte til indlæggelse eller død, vil smittetallet give et mere aktuelt billede. Samtidig vil der være meget få eller måske slet ingen, der indlægges eller dør, hvis antallet af smittede i et land er meget lavt. Det kan gøre det svært at bruge antal dødsfald til at vurdere situationen i landet.

Udenrigsministeriet har valgt at bruge antallet af nye smittede som et væsentligt kriterie i vurderingen af, om der skal åbnes for turisme til landene i EU og Schengenområdet. Grundtanken er, at der kan åbnes for lande med under 20 smittede pr. 100.000 borgere på en uge (målt som et gennemsnit over 14 dage). Hvis et land får mere end 30, lukkes der igen.

Det er dog ikke det eneste kriterie. For eksempel lukkes der også for lande, som ikke vil tage imod danske statsborgere, og der er særlige regler for de nordiske lande. Hvilke lande, der pt. er åbnet for, kan du se på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor listen opdateres ugentligt.

Hvis du vil holde øje med, hvor antallet af smittede i de enkelte lande bevæger sig hen dag for dag, har vi lavet nedenstående liste. Den opdateres dagligt med smittetallet pr. 100.000 borgere målt over de sidste 14 dage.

At der er åbent for et land betyder dog ikke nødvendigvis, at man kan rejse, som man plejede før coronakrisen. Nogle lande har for eksempel krav om, at man bærer mundbind. Reglerne for de enkelte lande kan ses på en hjemmeside, som EU-Kommissionen har lavet. Du kan finde den her.

Epidemiens begyndelse i forskellige lande

Det kan være svært at sammenligne udviklingen i de forskellige lande, når man ser på graferne, fordi epidemien er startet på forskellige tidspunkter fra land til land.

En måde at sammenligne er at finde et fælles udgangspunkt. Det kunne for eksempel være et antal smittede eller døde. Nedenfor har vi valgt at vise en række landes udvikling, efter de havde registreret tre dødsfald.

Det er ikke en perfekt metode, fordi nogle af de første dødsfald kan være folk, der er blevet smittet uden for landets grænser. Men det kan alligevel give et fingerpeg om, hvor hurtigt sygdommen spreder sig.

Som grafen viser, er det især gået stærkt i Spanien, mens for eksempel Danmark foreløbig har haft en mindre dramatisk begyndelse.

Den heftige udvikling i store lande kan gøre det lidt svært at vurdere lande som Danmark med relativt færre dødsfald. Lad os gøre det simplere og nøjes med at sammenligne de nordiske lande. For at få alle med, ser vi på udviklingen fra første dødsfald.

Det kan især være interessant at sammenligne Danmark med Sverige, hvor myndighederne ikke har lukket landet i samme grad. Man skal dog huske at se på kurvernes hældning over en længere periode. De kan godt knække, hvis der er dage, hvor myndighederne i et land ikke opdaterer dødstallet. Det betyder ikke nødvendigvis, at epidemien er løjet af.

Hvem er det, der dør?

Vi hører ofte budskabet om, at det er de ældre og de syge, der er de mest sårbare. De første detaljerede opgørelser af døde fra Italien underbygger denne pointe. Kun lidt over en procent af de undersøgte døde var fuldstændig sunde og raske, da de fik Covid-19.

Facebook
Twitter