Om blot 12 dage var det meningen, at den amerikanske præsident, Donald Trump, skulle lægge vejen forbi Danmark. Her skulle han hilse på dronningen og ikke mindst Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen.

Men nu er det besøg aflyst - fordi statsministeren har afvist at sælge Grønland til USA. Hun er endda gået så vidt som at kalde forslaget for absurd.

De ting, der har skabt den amerikanske interesse for at erhverve sig Grønland, er dog ikke forsvundet på trods af Mette Frederiksens afvisning, fortæller DR's internationale korrespondent Steffen Gram.

Derfor fortæller aflysningen en hel del om, hvad det er for et grundlag, den amerikanske præsident baserer sin udenrigspolitik på.

- Det er blandt andet spørgsmålet om et gryende våbenkapløb i Arktis og Ruslands og Kinas engagement i Arktis, men jeg kan ikke undgå at opfatte det som om, at det ikke er den slags rationaler, der afgør, hvordan Trump fører udenrigspolitik på, siger han og fortsætter:

- Det er hans derimod følelsesmæssige reaktion. Er han uligevægtig lige nu, lader han sig fornærme? Og det er altså risikabelt, når en supermagts præsident fører udenrigspolitik på et sådant grundlag.

En stab, der parerer ordrer

Det er dog ikke kun præsidentens eget beslutningsgrundlag, som aflysningen afspejler. Det fortæller også noget om den stab, der to et halvt år inde i præsident Trumps embede sidder i Det Hvide Hus.

- Det kan ligne en stab, der i den grad er enig med Trump, eller som i hvert fald ikke er stærk nok til at tage diskussionen med Trump om, hvorvidt det er en rigtig beslutning, han tager eller ej, siger Steffen Gram og fortsætter:

- Det, som vi har fået beskrevet tidligere; at man i Det Hvide Hus gemmer ting, at man skjuler ting for præsidenten, så det ikke bliver udført, er i dag blevet afløst af en stab, der gør præcis, som præsidenten siger.

Den amerikanske kurv

USA er Danmarks allervigtigste allierede og har været det i årtier, men præsidentens tilgang til udenrigspolitikken kan i den yderste konsekvens skabe bekymring blandt danske og europæiske ledere om, hvorvidt en alliance med USA kan fastholdes, vurderer Steffen Gram.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der i dag sidder folk og tænker på, at hvis en mand som Trump kan få lov til at agere, som han gør i Det Hvide Hus, og skalte og valte med amerikansk udenrigspolitik, er det så trygt for os at lægge alle vores æg i den amerikanske kurv? Og hvis ikke det er trygt, hvad er så alternativet?

- Trump lægger sig jo ikke ned i diskussionen om Nato eller i opfattelsen af EU. Hvis han i den grad, som han har gjort de senere år, forsøger at sabotere det, som europæerne møjsommeligt og demokratisk har bygget op med folkeafstemninger og lignende, hvad skal vi så med ham? Hvor skal vi så lægge vores kræfter i en fremtidig alliance?

En helt ny diskussion for den vestlige verden

Trumps måde at føre udenrigspolitik på åbner på den måde op for helt nye udfordringer for Danmark og resten af Europa, fortæller Steffen Gram.

- Hvis ikke vi skal fortsætte med at lægge alle vores æg i den amerikanske kurv, som vi har gjort i årtier, så rejser der sig nogle helt nye perspektiver. For hvad er det så for et Europa, vi skal have? Lille Danmark med det store Grønland kan jo ikke stå alene.

- Så kommer der nogle andre valg og nogle andre spekulationer om, hvordan og hvor vi skal bygge vores alliancer op, hvor stærkt skal Europa være, og hvad kommer det til at koste? Fordi det er en helt ny diskussion om den strategiske udvikling i den vestlige verden, siger han.

Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en amerikansk præsident forsøger at købe Grønland. Efter Anden Verdenskrig tilbød daværende præsident, Harry S. Truman, Danmark 100 millioner dollar i guld for den selvstyrende nation. Også dengang blev tilbuddet prompte afvist.

Knap 100 år tidligere havde også Abraham Lincolns efterfølger, Andrew Johnson, forsøgt at få fingrene i Grønland.