Koreografien plejer at være på plads, når toppolitikere mødes ansigt til ansigt.

Først bliver der smilet og hilst på, så falder der et par høflighedsfraser af, og efter en kort fotoseance forsvinder de så ind i mødelokalet, hvor de kan tage hul på alle de emner, der er på programmet.

Men spørgsmålet er, om Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen, kan finde en diplomatisk grimasse, der kan passe, når hun senere på ugen skal mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, i Beijing.

EU’s forhold til Kina er nemlig blevet noget mere anstrengt i de senere år.

Og i sidste uge holdt kommissionsformanden en opsigtsvækkende tale, hvor hun direkte opfordrede medlemslandene til at lægge den sidste snert af naivitet over for kineserne på hylden og revurdere forholdet til dem. Ikke mindst når det kommer til investeringer og sikkerhed.

- Det er en noget dyster udlægning af forholdet mellem EU og Kina, hun kom med. Selvom hun ikke advokerer for, at EU skal afkoble sig fra Kina på samme måde, som amerikanerne er ved at gøre, så er der ikke mange formildende omstændigheder, når man lytter med i Beijing, siger Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med særligt fokus på Kinas rolle på den internationale scene.

Øget pres både ude og hjemme

Ifølge Ursula von der Leyen er det kommunistiske styre blevet "mere undertrykkende derhjemme og mere selvhævdende i udlandet", siden coronapandemien brød ud for godt tre år siden.

Det drejer sig blandt andet om menneskerettighedskrænkelserne i Xinjiang-provinsen, deres økonomiske boykot af Litauen og det stigende på pres på Taiwan.

Alt det har smittet negativt af på forholdet mellem EU og Kina, som nu er blevet "fjernere og mere besværligt". Og selvom medlemslandene fortsat bliver nødt til at samarbejde med kineserne, når det eksempelvis kommer til kampen mod klimaforandringerne og spredning af masseødelæggelsesvåben, så bliver de ifølge den tyske kommissionsformand også nødt til at "gøre sig helt klart om de risici, der er".

Derfor lufter hun også ideen om helt at skrotte en stor investeringsaftale mellem EU og Kina, som for tiden er lagt på is.

- Det kinesiske kommunistpartis klare mål er en systemisk forandring af den internationale orden, hvor Kina kommer til at være i centrum, sagde kommissionsformanden, der skal mødes med den kinesiske præsident på torsdag.

Stærke røde linjer

Ursula von der Leyen har tidligere kritiseret Kina, men det var første gang, at hun holdt en lang tale udelukkende om det. Og det var ikke tilfældigt, at det skete blot få dage inden turen til Kina, hvor også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, deltager.

Her er formålet først og fremmest at forsøge at presse kineserne til at hjælpe Vesten i krigen mellem Rusland og Ukraine.

De har indtil videre forsøgt at forholde sig neutrale i konflikten. Men i sidste måned tog den kinesiske præsident på et tre dage langt statsbesøg hos sin russiske kollega – og nære allierede – præsident Vladimir Putin.

Den gæstevisit blev mødt med udbredt skepsis og bekymring rundt om i Europa, hvor flere blandt andet frygter, at kineserne vil begynde at sende våben og ammunition til de russiske styrker for på den måde at hjælpe dem.

Men ifølge Ursula von der Leyen bliver "måden, hvorpå Kina blander sig i Putins krig på, en afgørende faktor for, hvordan forholdet mellem EU og Kina kommer til at udvikle sig."

- Det er nogle stærke røde linjer, som Ursula von der Leyen nu har tegnet op over for kineserne, siger Andreas Bøje Forsby.

Kineserne er skuffede

Den kinesiske EU-ambassadør, Fu Cong, har dog været ude at tage afstand fra Ursula von der Leyens tale, som han mener, er fyldt med "urigtige fremstillinger og fejlfortolkninger af kinesisk politik og de kinesiske holdninger".

- Jeg er lidt skuffet, sagde han efterfølgende til det kinesiske statsmedie CGTN og tilføjede, at han da håber, at turen til Beijing kan få kommissionsformanden på andre tanker.

En talsperson fra det kinesiske udenrigsministerium tilføjede i dag, at "Kina og EU bør fastholde den gensidige respekt og win-win-samarbejdet". Men ifølge Andreas Bøje Forsby bliver det svært, for der er "ikke meget tillidsopbyggende" i den skærpede kurs, kommissionsformanden nu har sporet sig ind på.

- Det underliggende budskab er, at medlemslandene skal være mere bekymrede og skeptiske over for kineserne. Derfor skal de forberede sig på at kunne håndtere de øgede risici, der er ved Europas fortsatte handelsmæssige afhængighed af Kina. Eksempelvis når det kommer til elektriske batterier, siger han.

Det er ellers ikke er mange år siden, at EU-landene først og fremmest anså det folkerige land som både en samarbejdspartner og en økonomisk konkurrent. Men i 2019 besluttede de så at tilføje "systemisk rival" til den karakteristik.

Europa på egne ben

Det kommunistiske styre har nemlig ikke lagt skjul på, at det ønsker at skabe en helt ny verdensorden, hvor det er Kina og ikke Vesten, som er omdrejningspunktet.

Og hvor Europa-Kommissionen tidligere forsøgte at balancere de tre karaktertræk nogenlunde ligeligt, så ligger det primære fokus nu på Kina som en systemisk rival, der kan true vestlige værdier såsom frihandel, demokrati og menneskerettigheder, vurderer Andreas Bøje Forsby.

En af forklaringerne er USA, der længe har presset på for en langt hårdere europæisk kurs over for kineserne. Den amerikanske regering har nemlig udset sig Kina som sin hovedkonkurrent, og det er begyndt at smitte af rundt om i Europa.

Derudover er Danmark og de andre EU-lande lige nu stærkt optaget af, hvordan de kan blive mindre afhængige af Kina, som ellers i årtier har været hovedleverandør af blandt andet kritiske råstoffer som litium og magnesium, værnemidler og en masse kritisk teknologi.

Energi, sundhed og teknologi er blot nogle af de områder, som medlemslandene i de seneste år er begyndt at betragte som sikkerhedspolitik. Målet er derfor nu, at de både skal blive langt bedre til at stå på egne ben og finde andre lande, der kan levere de ting, som de i dag hovedsageligt importerer fra Kina.

En tydelig retning

Trods den nye, skærpede kurs fra Ursula von der Leyens side må man dog ifølge Andreas Bøje Forsby ikke glemme, at der er en række medlemslande, heriblandt Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og også Danmark, som fortsat er opsatte på at have velfungerende forbindelser til kineserne – ikke mindst når det kommer til handel.

- Jeg er enig med hende (Ursula von der Leyen, red.) i, at forholdet mellem EU og Kina er komplekst. Men det er også et meget vigtigt forhold og et, der skal uddybes, sagde den spanske premierminister, Pedro Sánchez, efter at han i sidste uge havde været på besøg hos den kinesiske præsident.

EU og Kina er nemlig vigtige handelspartnere, og derfor er der ifølge Andreas Bøje Forsby blandt hovedparten af de toneangivende medlemslande ikke den store appetit på at anlægge en alt for kontant kurs over for kineserne.

Mere samhandel er da også et af de punkter, der står højt på den franske præsidents ønskeseddel, når han skal tale med den kinesiske præsident.

Men overordnet set er udviklingen dog klar, understreger DIIS-forskeren.

- Det er altid lidt af en kabale, der skal gå op. Men når man samlet ser på, hvad der er sket i forhold til EU’s forhold til Kina de seneste fem år, så bevæger det sig tydeligvis i retning af at blive mere kritisk og skeptisk.