Mandag er det nøjagtig tre måneder siden, at mere end 270 nigerianske skolepiger blev kidnappet af den militante, islamiske organisation Boko Haram.
Nigerias regering tøvede i lang tid med at handle, men takket være de sociale medier var verdens øjne efter mindre en tre uger senere rettet mod det folkerigeste land i Afrika.
Anført af royale, kendte og politikere begyndte verdens Twitter-brugere at kræve en frigivelse af pigerne ved at bruge det såkaldte hashtag #BringBackOurGirls på Twitter.
Kampagnen toppede med et billede af USA's førstedame, Michelle Obama, som med seriøs mine lod sig fotografere med et skilt med hashtagget. Mere end en halv million brugere af det sociale medie Twitter fulgte den ene dag efter og krævede at få nogen til at #BringBackOurGirls.
Fokus er væk
Siden den dag er opmærksomheden dog faldet drastisk. Brugen af hashtagget er faldet til under 10.000 om dagen på Twitter, USA forsøger at mægle i Afghanistan og Israel/Gaza, og historien om at 63 af pigerne for nylig flygtede fra fangenskabet blev registreret uden opfølgende historier.
Og pigerne er stadig i kløerne på Boko Haram. Bekræftede oplysninger er få, men det formodes, at flere af de 12-15-årige piger er delt ud i mindre grupper og sendt til nabolandene Tchad og Cameroun.
Nogle af dem er formentlig blevet tvunget til at gifte sig med deres bortførere.
Regeringen er lammet
Nigerias præsident Goodluck Jonathan og hans regering siger stadig, at skolepigerne står øverst på deres dagsorden, men heller ikke da det nationale råd bestående af forskellige politikere for nyligt meldte ud, at det snart vil melde godt nyt ud, gav det genklang verden over.
Oplysninger fra regeringen har ofte vist sig upålidelige, ligesom at præsident Goodluck Jonathans folk lige fra begyndelsen har været skeptiske over for kidnapningen. De har været nervøse for, at kidnapningen var et fupnummer for at skade Jonathan inden præsidentvalget i 2015.
Derudover er det nigerianske militær flere gange blevet beskyldt for at dræbe civile og uskyldige i jagten på Boko Haram. Noget som er gået ud over den støtte, som det nigerianske militær modtager fra USA og EU-lande.
Vækker minder om #Kony2012
Det meget intense fokus på skolepigerne - og efterfølgende forsvinden fra de sociale medier - vækker minder om den virale kampagne for at få den ugandiske guerillaleder Joseph Kony fanget.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, lod sig interviewe om Joseph Kony, og guerillalederen kom på forsiden af det legendariske magasin Time.
En meget omtalt video lavet af en lille organisation i Californien er blevet set 100 millioner gange på Youtube, og i marts og april for to år siden optrådte hashtagget #Kony2012 i 2,5 millioner beskeder på Twitter.
I dag er det hashtag så godt som ikke-eksisterende, og ligesom med de nigerianske skolepiger ved ingen, hvor Joseph Kony er.