Trods kampfly og flere soldater kan Afghanistans militær ikke hamle op med Talibans håndvåben

Taliban marcherer frem i Afghanistan, hvor hæren mange steder synes at have opgivet kampen.

I Afghanistan har Taliban gjort enorme fremskridt på kort tid. (Foto: Parwiz Parwiz © Ritzau Scanpix)

Når man ser billeder af Talibans krigere, er det som regel med en af de ikoniske Kalasjnikov-rifler i hænderne.

Uden tvivl et farligt instrument, men trods alt blot et håndvåben i den lettere ende af våbenskalaen.

Umiddelbart burde Taliban-krigerne da heller ikke være et match for den afghanske hær, der de seneste 20 år er blevet udstyret med det bedste materiel og trænet af USA og Nato.

Undervejs har flere internationale militærfolk af samme årsag også påstået, at der var skabt en stærkere og mere kampklar afghansk hær.

Påstande, der set i lyset af den seneste tids udvikling synes svære at finde belæg for, nu hvor Taliban nærmest efter behag har erobret provinshovedstæder i landet.

David Vestenskov fra Forsvarsakademiet. (Foto: Dr © DR)

Selv militære esser som flyvevåben og kampvogne spiller ikke længere nogen afgørende rolle, fortæller David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

- Jeg tror, det er minimalt. Det, vi har set andre steder, er, at den afghanske hær har taget sit materiel og kørt det mod Kabul, så der må være en masse opstillet der. I forhold til flyvevåbnet har de lidt, men de har ikke kunnet få det til at fungere de seneste dage, så det er amerikanerne, der i høj grad hjælper dem, siger han.

I alt råder den afghanske hær over 211 fly, som der dog er problemer med at bemande, fordi Taliban er begyndt at gå målrettet efter piloterne, skriver BBC.

Fra konflikt til konflikt

Når Taliban efter at have været tvunget i defensiven i to årtier stadig kan mønstre så mange bevæbnede mænd, som bevægelsen trods alt kan, så skyldes det landets dystre historie, hvor den ene konflikt har efterfulgt den anden.

- De seneste 40-50 år er det gået fra intern borgerkrig og sovjetisk intervention over oprørskamp mod Taliban i slutningen af 90'erne og senest altså 20 års vestlig tilstedeværelse, og det har betydet, at der er blevet sendt våben ind i landet af forskellige aktører i en lind strøm, siger David Vestenskov.

Han peger også på Pakistan som 'den lyserøde elefant i rummet', der i årtier har haft en relation til den militante, islamistiske bevægelse og derfor formentlig også har hjulpet med våben.

- Taliban har fået logistisk støtte og har kunnet puste ud på pakistansk territorium og er også blevet forsynet med våben fra den front, siger chefkonsulenten, der følger den sikkerhedspolitiske udvikling i Afghanistan og Pakistan tæt.

Mens Taliban altså har underlagt sig store dele af landet med håndvåben, så kan den seneste tids fremmarch måske være med til at ændre det materielle misforhold mellem bevægelsen og den afghanske hær, der i al hast trækker sig tilbage.

- Hvis man ser på de militære installationer, der er faldet – eller nærmere er blevet forladt – så er det klart, at man ikke når at få alt med, og det er klart, at de våben og det militære isenkram, der er tilbage, falder i hænderne på Taliban, siger David Vestenskov.

I går faldt blandt andet hovedstaden i Helmand-provinsen, Lashkar Gah, til Taliban. Langt størstedelen af de 44 danske soldater, der mistede livet under kampe i Afghanistan, var udstationeret i netop Helmand.

Blandt andet BBC har rapporteret, at Taliban har sikret sig militært udstyr, der er leveret af USA. Det gælder både køretøjer, natkikkerter, maskingeværer, mortergranater og artilleri.

Ubrugeligt overtal

Også målt på antallet af våbenføre mænd er den afghanske hær Taliban overlegen, men det har den seneste tid også været svært at se på slagmarken.

Hvor mange mand, Taliban råder over, er svært at vurdere. Det skyldes ikke mindst, at bevægelsen langtfra er så entydig, som man umiddelbart skulle tro.

- Overordnet set er Taliban sådan en paraplyorganisation, hvor du har en masse forskellige grupperinger, der af den ene eller anden grund er en del af bevægelsen, og det behøver ikke have noget med religion at gøre.

- Der er sket det over de seneste dage, at mange militante bevægelser og krigsherrer, der opererer lokalt med lokale agendaer, har set, hvor pilen peger hen, og så har de tilsluttet sig Taliban, så de kan være på det vindende hold og få en del af kagen, fortæller David Vestenskov.

Han understreger, at der er tale om et estimat, men anslår, at bevægelsen råder over 100.000 mand i øjeblikket.

Taliban-kæmpere patruljerer byen Herat, som de for nyligt satte sig på. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

Hæren har været estimeret til at råde over flere end 300.000 soldater. Et tal som dog er blevet bestredet af flere som kunstigt højt.

David Vestenskov anslår, at der indtil for et par uger siden nok snarere har været i omegnen af 200.000 soldater i den afghanske hær. Alle med meget forskellige forudsætninger for at drage i krig.

- De var ikke alle toptrænede specialstyrker, og nogle fik bare seks-otte ugers træning, før de blev sendt til fronten.

- På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvor mange de har tilbage, og jeg ved heller ikke, hvor relevant det er, for der er ingen tvivl om, at de taber. Spillet er tabt for regeringshæren, siger han.

Facebook
Twitter