Trumps ambassadeåbning skaber frygt for voldelige demonstrationer: 'En kniv i ryggen på fredsprocessen'

Der er planlagt demonstrationer ved dagens åbning af USA's ambassade i Jerusalem, som skaber stor vrede blandt palæstinenserne.

I de jødiske dele af Jerusalem er man begejstret Donald Trumps beslutning om at anerkende byen som Israels hovedstad. (Foto: © Ronen Zvulun)

USA's præsident, Donald Trump, deler vandene i Jerusalem.

Og når åbningen af den amerikanske ambassade i Israel finder sted senere i dag, er der udbredt frygt for voldsomme demonstrationer.

Beslutningen om at flytte ambassaden fra Tel Aviv, hvor den har ligget hidtil, er blevet kritiseret og beskyldt for at bryde med årtiers politik om ikke at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Men den vækker stor begejstring i byens jødiske kvarterer, fortæller DR's mellemøst-korrespondent, Michael S. Lund, som befinder sig i Jerusalem.

- Det er synligt, at Donald Trump er meget populær her, måske endda mere end han er i hjemlandet. I de jødiske dele af byen hænger der store bannere og plakater med billeder af hans ansigt, og flere steder er han beskrevet som 'Israels ven', fortæller han.

- Der bliver spillet på hans valgslogan 'Make America Great Again' (Gør Amerika stort igen, red.), og det bliver brugt til at beskrive, at 'Trump Will Make Israel Great', altså at Donald Trump kan gøre Israel stort. Nogle planlægger at opkalde en park eller en lille plads efter ham, og en privat gruppe har udstedt en mønt med hans ansigt, siger Michael S. Lund.

I går valgte fodboldklubben F.C. Beitar Jerusalem at skrifte navn til Beitar "Trump" Jerusalem som tak for præsidentens beslutning.

Opfylder valgløfte

Ved at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad opfylder Donald Trump et af sine valgløfter og imødekommer nogle af de stærke pro-israelske pengemænd, som donerede millionvis af dollar til ham under præsidentvalgkampen i 2016.

Blandt dem kasinomogul og rigmand Sheldon Adelson, der gav Donald Trump fem millioner dollar personligt og yderligere millioner til Republikanerne.

Men for palæstinenserne betragtes beslutningen som 'en kniv i ryggen på fredsprocessen', siger Michael S. Lund.

- Palæstinenserne har hele tiden har forholdt sig til, at det internationale samfund har besluttet, at Jerusalem hverken er jødernes eller muslimernes by, og at spørgsmålet skal afgøres ved en fredsproces.

- Man betragter beslutningen som et udtryk for, at Trump har kortsluttet den proces og forsøgt at slukke palæstinensernes drøm om også at få Jerusalem som hovedstad, siger han.

Ingen opbakning til tostatsløsning

Ifølge Michael S. Lund anses USA's beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad som endnu et eksempel på, at Donald Trump ikke viser opbakning til en tostatsløsning og muligheden for, at byen bliver delt.

Også derfor er der både i dag og de kommende dage stor frygt for, at situationen i Jerusalem gør, at de planlagte demonstrationer kan udvikle sig voldeligt.

- Det er et uheldigt tidspunkt, for udover ambassadeåbningen, der har skabt stor vrede i de palæstinensiske områder, har der også været store demonstrationer i Gaza, og i morgen markerer man 70-året for Israels oprettelse, siger Michael S. Lund.

  • Staten Israel blev oprettet i 1948.

  • Østjerusalem har været besat af Israel siden 1967, selvom Østjerusalem skulle tilhøre det palæstinensiske selvstyre.

  • Israelerne kalder Jerusalem for deres hovedstad. Men palæstinenserne ønsker, at Østjerusalem skal være hovedstaden i en palæstinensisk stat. Det har medført mange konflikter.

  • Tostatsløsningen med to uafhængige stater Israel og Palæstina har været betragtet som en mulig løsning på den årelange konflikt.

  • Ved en generalforsamling i FN i december stemte 128 lande for en resolution, der vil have USA til at trække beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad tilbage.