I Nürnberg i det sydlige Tyskland er tre af byens fire indendørs swimmingpools blevet lukket hen over sommermånederne.

Det sker for at spare energi, fordi Tyskland er ramt af en energikrise, efter Ruslands invasion af Ukraine har medført, at gasleverancerne til Tyskland er dalende. Det er et spørgsmål om at være forberedt, forklarer Nürnbergs overborgmester, Marcus König, ifølge den tyske avis Die Zeit.

- Vi skal forberede os i god tid på mulige gasforsyningsbegrænsninger, siger Marcus König.

Men det er ikke kun indendørs swimmingpools, der skal trække læsset i Tysklands forsøg på at blive mindre afhængig af russisk gas.

Derfor har Tyskland vedtaget, at kulkraftværker, som ellers var ved at blive lukket eller sat på standby, vil blive genstartet. Fredag vedtog Forbundsrådet, de tyske delstaters parlament, loven, som allerede er passeret gennem Forbundsdagen.

Målet er, at genstarten af kulkraftværkerne skal reducere Tysklands afhængighed af russisk gas.

Den russiske gasleverance til Tyskland er allerede betydeligt mindsket, og de to landes samarbejde om gasledningen Nord Stream 2 blev stoppet, da krigen i Ukraine brød ud. Men det frygtes, at leverancerne af russisk gas måske allerede stopper helt allerede på mandag, fortæller Michael Reiter, DR’s korrespondent i Tyskland.

- På mandag vil Nord Stream 1-gasrørledningen, som går i land i Tyskland, lukke. Det er hovedarterien i den tyske energiforsyning. Den bliver lukket i to uger hvert år for vedligeholdelse, men nu er man bange for, at den slet ikke åbner igen, og så har man et meget, meget seriøst problem, siger Michael Reiter.

Tysk afhængighed

Tyskland er dybt afhængige af russisk gas, fortæller Michael Reiter. Afhængigheden trækker spor tilbage til 2011, hvor Tyskland begyndte at udfase landets atomkraftværker. Planen var, at man ved udgangen af i år skulle være fri for atomkraft. Lige nu er blot tre atomkraftværker i drift.

Men tyskerne var også klar over, at det potentielt kunne skabe et hul i energiforsyningen, og derfor valgte man den billige russiske gas til at bygge bro over forsyningshullet, forklarer Michael Reiter.

- Den tyske afhængighed af russisk gas er kæmpestor. Tyskerne har fået op mod 60 procent af deres gasforsyning fra Rusland. Det har været billig gas, som de har fået til meget favorable priser.

- Når det ser ud til, at gashanen bliver fysisk lukket nu, så står man med et kæmpestort gabende forsyningshul, og det er det, som udløser nærmest panik i Tyskland. Man prøver med næb og kløer at skrabe gas til sig og finde nye leverandører. Men gaslagrene er heller ikke tilstrækkeligt fyldt til at dække behovet her i vinteren, siger Michael Reiter.

Det er både den enorme tyske industri, men også de private husholdninger, der har et stort forbrug af russisk gas. Og det behov skal dækkes.

En bitter pille

For to uger siden aktiverede Tyskland anden fase af landets tre-trinnede nødplan for gasleverancer. Krisen lurede allerede, forklarede den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck.

- Selv hvis vi ikke kan mærke det endnu, så er vi i en krise, sagde Habeck, ifølge AP, i den forbindelse.

Økonomi- og klimaminister Habecks løsning, sammen med resten af den tyske regering, blev, at fyre op i kulkraftværkerne.

Men Habeck er også medformand i partiet De Grønne, og sammen med sit parti gik han til valg på at slå et slag mod klimakrisen, men også helt specifikt at udfase kulkraft fra det tyske energinet, helst inden 2030.

- Det er en ekstrem bitter pille, klimaministeren nu skal sluge, idet han bliver nødt til at genstarte omkring 10 kulkraftværker, som står på standby, hvoraf flere af dem er brunkulkraftværker, som er dem, der sviner allermest, siger Michael Reiter.

Netop at der er brunkulkraftværker iblandt dem, der bliver genstartet, har vakt en del forundring blandt det tyske folk, fortæller Michael Reiter. Blandt andet er der blevet peget på en forlængelse af de tre atomkraftværker, der fortsat er i drift, som ellers lukker ved årets udgang.

Men indtil videre har regeringen med økonomi- og klimaminister Robert Habeck i spidsen fastholdt, at en forlængelse af atomkraft ikke er en mulighed.

- Regeringen er overbevist om, at man stadig kan udfase kulkraft fra omkring 2030, fordi man siger, at den her genaktivering af kulkraftværkerne er midlertidig, og de vil måske være i drift i to-tre år. Så kan man stadig nå at indfri de ambitioner og løfter, man har omkring udfasningen af kulkraft, siger Michael Reiter.