Når vælgerne i New Hampshire i dag går til stemmeboksen, vil det for nogle være lidt ligesom at vinde den store gevinst i Tivoli: Der er frit valg på alle hylder.

De mange valgmuligheder har dog skabt tvivl hos mange, der her på valgdagen endnu ikke har besluttet sig for, hvor krydset skal sættes.

Spørger man rundt, hører man vælgere, der det ene øjeblik er klar til at pege på Joe Biden eller Pete Buttigieg for det næste øjeblik at bekende sig til Bernie Sanders.

Eller Andrew Yang for den sags skyld.

Så er der vælgere som Ken Tentarelli, som har taget det, nogle måske vil mene, er et endnu større hop på den politiske skala.

I 2016 satte han nemlig sit kryds ved Trumps modkandidat, John Kasich, men i år vil han være med til at bestemme, hvem Demokraterne skal have som præsidentkandidat.

- Jeg er meget oprørt over de ting, Trump har gjort. USA har mistet mange af sine allierede på grund af den politik, han har ført. Det er bekymrende ikke bare for os, men for resten af verden, siger den 76-årige Tentarelli fra sit hjem i byen Newbury.

Så længe han kan huske tilbage, har han været uafhængig og understreger, at han "hellere vil stemme på en person med de rette ideer frem for et bestemt parti".

Kampen om de uafhængige vælgere

Han er langt fra alene.

42 procent af New Hampshires vælgere er registreret som såkaldte uafhængige vælgere og kan derfor vente helt frem til valgaftenen med at bestemme sig for, hvilket partis primærvalg, de vil tage del i.

Der er rift om de uafhængige vælgere, og de såkaldt moderate demokratiske kandidater som tidligere vicepræsident Joe Biden, Pete Buttigieg og Amy Klobuchar har i høj grad forsøgt at række ud til netop den vælgergruppe, der får tillagt stor betydning.

Vælgere, der som Ken Tentarelli tidligere har stemt republikansk, men som nu har fået nok af partiet. Der er ikke da heller ikke meget spænding om det republikanske primærvalg.

Meget lidt tyder på, at Donald Trumps modkandidat, Bill Weld, kan forhindre ham i at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat.

Fordel for Sanders

Men selvom vælgerne ikke nødvendigvis er registreret hos enten Demokraterne eller Republikanerne, læner de sig som oftest alligevel mod et af de to store partier - og stemmer oftest derefter.

Derfor er det også værd at skelne mellem de vælgere, som rent faktisk skifter mellem partierne - som Ken Tentarelli - og de uafhængige vælgere, der bare ikke har lyst til åbent at støtte et af partierne.

- Kigger vi på de 42 procent, der bliver præsenteret, som om de kan "indfanges" af begge partier, er det måske ikke et helt retvisende billede, forklarer professor Yanna Krupnikov, der har skrevet en bog om de uafhængige vælgere.

Derfor er det også langt fra sikkert, at de mange uafhængige vælgere ligefrem bliver en fordel for de mere centrumsøgende demokratiske kandidater, der ikke hedder Warren eller Sanders.

Det siger Andrew Smith, der leder meningsmålingsinstituttet på New Hampshire Universitet.

- De mange uafhængige vælgere er faktisk den største fordel for Bernie Sanders, der klarer sig godt blandt de unge. Mange af de uafhængige eller udeklarerede vælgere er nemlig unge mennesker, der ikke tidligere har stemt, forklarer han.

Det var også de uafhængige vælgere, der i 2016 sikrede, at Bernie Sanders fik et gevaldigt rygstød. Hele 72 procent af de uafhængige vælgere hjalp Sanders til sejr over Hillary Clinton.

Han havde samtidig sikret sig opbakning fra godt halvdelen af de registrerede demokrater i staten. Ingen kandidat har vundet et primærvalg uden også at vinde majoriteten af partiets vælgere, forklarer Andrew Smith.

Læner mod Klobuchar. Og Buttigieg. Og Yang. Og Bloomberg

Der er dog også uafhænige vælgere, der - ligesom Ken Tentarelli - er ægte svingvælgere.

Det er vælgere, der deltager i et republikansk primærvalg det ene valgår for fire år senere at vælge blandt demokraterne.

Men hvem regner den 76-årige forfatter så egentlig med at stemme på?

- Jeg er tilhænger af Amy Klobuchar. Hun har opnået politiske mål, været med til at udforme en række lovforslag - på tværs af partiskellene - og så er hun forhåbentlig den moderate kandidat, der kan tiltrække alle de midtersøgende vælgere, siger Ken Tentarelli.

Han er dog ikke afvisende overfor de andre kandidater og erkender, at den fremadstormende Pete Buttigieg har karisma, men udtrykker samtidig bekymring over hans manglende erfaring. Og selvom techentrepenøren Andrew Yang har gode ideer, er "hans tid ikke kommet endnu", som Tentarelli formulerer det.

Så er der jo også milliardæren Michael Bloomberg, der foreløbig har brugt 200 millioner dollars - rundt regnet 1,4 milliarder kroner - fra egen lomme på sin valgkamp.

Godt nok er han ikke på stemmesedlen i New Hampshire, idet han først træder ind valgkampen den 3. marts, men han er alligevel en interessant kandidat, lyder det fra New Hampshire-vælgeren.

- Jeg er spændt på at se, hvordan han klarer sig. Mange har et problem med, at han "køber" sig en vej ind, men det vil jeg ikke bruge mod ham. Det er jo vores valgsystem, den er gal med, siger han.

Her er de demokratiske kandidater, der håber på at blive USA's kommende præsident.

Primærvalg kan være et pejlemærke

Som sagt: Der er mange valgmuligheder blandt de demokratiske præsidentkandidater.

Mange af de uafhængige vælgere - såvel som mange andre - udtrykker en enorm træthed.

Det er trætte af de skarpe partipolitiske opdelinger, og flere ønsker ligesom Ken Tentarelli en kandidat, der både vil og kan arbejde på tværs af de politiske skel.

Ifølge Pew Research er det næsten fire ud af ti amerikanere, der identificerer sig som uafhængige - der dog ligesom i New Hampshire læner sig mod et af de to store partier.

Derfor er det da heller ikke helt ubetydeligt, hvordan de uafhængige vælgere fordeler sig i New Hampshire og de efterfølgende primærvalg.

Ifølge Yanna Krupnikov er der undersøgelser, som peger på, at hvis der er tale om meget tætte primærvalg, kan det få konsekvenser også få præsidentvalget.

- Noget tyder på, at hvis de uafhængige vælgere mener, at deres foretrukne kandidat ikke fik en retfærdig behandling eller valget ikke blev afholdt ordentligt, så er der mindre chance for, at de faktisk går ud og stemmer, siger hun og fortsætter:

- Her i USA, hvor valg oftest tabes eller vindes afhængig af, hvem der rent faktisk kan få folk ud af stuerne og stemme, kan en stor utilfredshed med et primærvalg, jo pludselig få stor betydning.