Det ligner en flygtningelejr. Tomme gader med skrald, store utætte telte og containere, som mænd, kvinder og børn lever i. Det har de gjort i over tre måneder.

Sådan ser livet ud i byen Antakya, der var et af de hårdest ramte områder efter jordskælvene den 6. februar, i det sydlige Tyrkiet, der kostede over 50.000 mennesker livet. Det beskrives som en af verdens største naturkatastrofer i mange år.

Både i de jordskælvsramte områder og udenfor beskyldte tyrkere landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for at være ansvarlig for at efterlade hundredetusinder af hjemløse, forældreløse og barnløse.

Men meningsmålinger viser, at selvom støtten til Erdogans parti, AKP, faldt til 33 procent efter jordskælvene, så er det allerede oppe på samme niveau som før jordskælvene.

Det lader altså ikke til, at jordskælvene kommer til at have den store betydning, når tyrkerne søndag den 14. maj skal tage stilling til, om de vil give Erdogan fem år mere ved magten, eller om de vil satse på oppositionskandidaten Kemal Kilicdaroglu.

Sådan lyder det fra Mathias Findalen, der er uddannet historiker, som beskæftiger sig med Tyrkiet. Og så er han forfatter til bogen 'Det Tyrkiet der splitter'.

Ifølge Findalen er det, fordi tyrkerne nu er mere bekymret for den høje inflation og landets økonomiske situation, end de er for de ødelæggende jordskælv.

Men alligevel har jordskælvet rykket på tyrkernes opfattelse af regeringen.

- Selvom der er en stolt tradition i Tyrkiet for at stole på staten, så har jordskælvene endnu en gang vist et stort svigt, siger han.

En 'chokerende' reaktion

Mellem 1999 og 2022 har der været fem store jordskælv i Tyrkiet, et land, der ligger mellem flere tektoniske plader. Men intet har været så katastrofalt som det, der fandt sted den 6. februar 2023.

Det første jordskælv, der ramte i februar, havde epicenter nord for den tyrkiske by Gaziantep og havde en styrke på 7,8. Skælvet fik bygninger til at kollapse, og redningspersonale brugte flere dage på grave efter overlevende i murbrokkerne.

Tyrkiske medier kunne blandt andet fortælle om en mand og en kvinde, der havde ligget under murbrokkerne i 296 timer. Parret overlevede, men deres tre børn døde.

50.000 andre tyrkere led samme skæbne i de dage.

Hurtigt efter jordskælvene var civile ude og hjælpe hinanden og overtog på mange måder statens rolle. De blev nærmest deres egne små humanitære organisationer, siger Mathias Findalen. Samtidig kalder han den umiddelbare politiske reaktion for “chokerende”.

- Det blev hurtigt tydeligt, at man fra regeringen og Erdogans side prioriterede de områder og byer, hvor man havde sine egne politiske borgmestre. Man sendte simpelthen nødhjælp til de områder først, forklarer han.

Erdogans parti, AKP, har længe domineret 11 af de provinser, der blev ramt af jordskælvene, og det var altså her, man sendte nødhjælp til i første omgang.

Ifølge Mathias Findalen viser det, at de humanitære systemer er blevet så centraliseret under AKP-regeringen, at det gør det rigtig svært at nå store kriser til livs. Og det tvinger civilbefolkningen til at tage over i visse tilfælde.

- Vi snakker om enorme konsekvenser for befolkningen og det tyrkiske samfund, som man slet ikke kan forestille sig. Vi snakker blandt andet om 300.000 boliger, som er blevet ødelagt, infrastruktur, der er fuldstændig smadret og økonomiske konsekvenser, som strækker sig op mod 100 milliarder dollar, siger Mathias Findalen om omfanget af katastrofen.

Byggesjusk og syndebuk

I en årrække havde eksperter advaret om, at nyopførte bygninger i store dele af Tyrkiet ikke kunne modstå potentielle jordskælv. Årsagerne talte korruption og alt for hurtige godkendelsesprocesser.

Og netop derfor er det også bekymrende, at præsident Erdogan har lovet, at han vil genopbygge de jordskælvsramte områder inden for et år, mener Mathias Findalen.

- Hele problemet her er, at bygningerne er blevet bygget uden de rette sikkerhedsgodkendelser, uden de rette fagfolk og med materialer, som ikke har været godkendt. Og nu vil man pludselig genopbygge på et år - det er jo bekymrende, siger han.

Tyrkiet var, allerede inden jordskælvene, ramt af den største økonomiske krise i 20 år – altså før Erdogan kom til magten. Mange tyrkere havde i forvejen ikke råd til at købe basale fødevarer, og for borgerne i den jordskælvsramte del af landet, blev det kun værre efterfølgende.

- Der var rigtig mange, i hvert fald i de første dage, der var vrede på præsident Erdogan og hans regering. De gav Erdogan skylden for manglen på hjælp, siger Mathias Findalen.

Efterfølgende var præsident Erdogan også hurtigt ude med en reaktion. Han fik 160 bygherrer anholdt for byggesjusk, og i alt har mindst 536 personer været mistænkt for overtrædelser af byggeregulativer.

Kun to uger efter de oprindelige skælv ramte endnu et jordskælv. Efterskælvet fik flere bygninger til at kollapse, men fordi mange af beboerne i forvejen var flygtet, var langt de fleste bygninger tomme.

Erdogan har blandt andet forsvaret sig med, at jordskælvene var ud over det sædvanlige og at ingen kunne forberede sig på en katastrofe i det omfang. Desuden har han været ude og beklage den mangelfulde indsats de første dage, og han har lovet, at der fremadrettet vil komme styr på sikkerhedsgodkendelser.

I dag skriver kalenderen maj 2023, men det lader ikke til, at jordskælvet vil få så store konsekvenser for Erdogan, som man havde regnet med tilbage i februar.

DR's Mellemøstkorrespondent Philip Khokhar har talt med tyrkerne om den dårlige økonomi op til valget den 14. maj.

Den skrantende økonomi fylder mest

Ser man på undersøgelser i dag, så viser den, at tyrkerne bekymrer sig mere om den økonomiske situation i landet, end jordskælvene for tre måneder siden.

For økonomien i Tyrkiet står værre til, end den har gjort i årtier. Mange tyrkere har ikke råd til almindelig mad, som hakket oksekød og pålæg. Og mange må undvære dagligvarer, som mælk og løg, hvis de vil have lønnen til at række måneden ud.

- Det er klart, at den økonomiske situation fylder mest hos tyrkerne lige nu. Men taget i betragtning af, at det kun er tre måneder siden, jordskælvet fandt sted, så er det lidt overraskende, at det ikke fylder mere, siger historiker og forfatter Mathias Findalen.

Han tilføjer samtidig, at jordskælvet har skabt en splittelse i landet: Mellem dem, der fortsat støtter Erdogan, og dem, der skyder skylden på ham.

- Mange gik jo og troede, at AKP-regeringen, med Erdogan i spidsen, havde fået styr på staten de seneste 20 år. Det viser denne katastrofe, at han overhovedet ikke har. Det taler ind i en generel mismod over den politiske situation i landet, siger han.

Men uanset hvad, så mener Findalen ikke, at det bliver jordskælvet, som Erdogan taber på, hvis han altså taber valget den 14. maj.

Situationen, som Erdogan befinder sig i lige nu, trækker paralleller til den situation, Tyrkiet befandt sig i, da Erdogan blev valgt for 20 år siden, forklarer han. Erdogan kom nemlig til efter et forfærdeligt jordskælv og overtog magten, da landets økonomi var i ruiner.

Ikke ulig den nuværende økonomiske situation med høj inflation, som ifølge Findalen bekymrer vælgerne mere end de ødelæggende jordskælv.

Mathias Findalen mener, at selvom jordskælvet ikke bliver den afgørende faktor for befolkningen i stemmeboksen søndag den 14. maj, så har katastrofen alligevel sat en fed streg under endnu et politisk svigt i Ankara.

- Derfor skal man måske til at finde på politiske alternativer. Og det kan være med til at skabe et helt nyt politisk samfund i Tyrkiet, afslutter han.

Hør mere om, hvordan jordskælvet har påvirket tyrkernes syn på Tyrkiet i fredagens afsnit af Udsyn, hvor Steen Nørskov taler med Mathias Findalen.