Danske firmaer: Partistøtte fra ansatte fremmer vores interesser

Næsten fire millioner kroner er gået fra de ansatte i danske firmaer i USA til politiske partier og kandidater.

Ansatte i danske firmaer betaler millioner af kroner i partistøtte i USA. (Grafik Mads Rafte Hein) (Foto: © Grafik Mads Rafte Hein)

Tre millioner, ni hundrede niogtyve tusinde, fem hundrede seks og firs kroner og tredive øre.

Eller næsten fire millioner kroner.

Så mange penge har ansatte i tre danske firmaer i USA udbetalt i partistøtte i år via medarbejderstyrede fonde, de såkaldte PACs.

Glenn Astley var indtil for nylig salgsleder i det danskejede firma Lundbeck, og har i år betalt lidt over 4.000 kroner i partistøtte via den medarbejderstyrede fond i firmaet.

- Det var bare lettere, da systemet var sat op til det. Det er sådan man gør i USA. Og hvis man ikke er tilfreds, kan man give direkte til kandidaterne, siger Glenn Astley.

Mest støtte til republikanerne

Pengene fra de danske firmaer går primært til det republikanske parti. Cirka 60 procent af den indsamlede støtte går således til Donald Trumps parti republikanerne i år – og lidt under 40 procent til Hillary Clintons demokratiske parti.

Det viser en gennemgang som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget af data fra den amerikanske føderale valgmyndighed Federal Election Commission FEC.

Støttemidlerne går til politiske kandidater på alle niveauer, fra lokalpolitik til landspolitik, men relativt få penge betales direkte til præsidentkandidaterne.

Støtte fra fonde i tre danske firmaer

Ifølge den amerikanske valgmyndighed FEC har medarbejderfonde - de såkaldte PAC's - fra tre danske firmaer i USA udbetalt støtte til partierne i dette års valgkamp.

Det er Lundbeck, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk PAC's.

Danske firmaer vil helst betale partistøtte til republikanerne - og Hillary Clinton. (Foto: © Grafik Mads Rafte Hein)

I et skriftligt svar til DR forklarer A.P. Møller-Mærsk, hvorfor de understøtter medarbejderfondene.

- Det er normal praksis i USA, at medarbejderstyrede fonde yder politiske bidrag til føderale valgkampagner. For Mærsk Gruppen drejer det sig om et årligt beløb på samlet under 100.000 dollars, som altså er doneret frivilligt af medarbejderne.

Giver støtte til relevante politikere

- Vores medarbejderfonde i USA yder traditionelt set valgbidrag til formænd for udvalg indenfor relevante erhvervspolitikområder, for vores vedkommende handel og transport. Der er samtidig tradition for at støtte såvel republikanske som demokratiske kandidater, og der er offentlighed om alle bidrag fra ordningen, der desuden er stramt reguleret, skriver Concepcion Boo Arias, der er Media Relations Specialist i Maersk.

Novo Nordisk støtter begge sider

Også Novo Nordisk skriver i et svar, at de tilstræber at støtte både republikanere og demokrater ligeligt:

- De politikere, som får støtte, er først og fremmest politikere, som gennem deres virke har vist, at de ønsker at fremme initiativer, der kan forbedre behandlingen af diabetes og andre af de sygdomme, vi er med til at behandle i USA, skriver Katrine Rud Von Sperling, vicedirektør i Novo Nordisk.

- Novo Nordisk’s PAC er derfor tværpolitisk, hvilket vil sige, den favoriserer ikke det ene eller andet parti. Selvom der kan være forskelle fra år til år vil der over tid blive uddelt nogenlunde lige meget til demokratiske som republikanske politikere, skriver Katrine Rud Von Sperling.

Flest penge fra direktører og chefer

DR’s gennemgang af partistøtte via medarbejderfondene viser, at de største bidragydere er højt placerede ledere i firmaerne, som for eksempel direktører, vicedirektører og salgschefer.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus universitet har forsket i partistøtte, har siddet i den danske partistøttekommission og kender de amerikanske regler for støtte.

Han er ikke overrasket over, at det først og fremmest er virksomhederne og deres ledelser der styrer udbetalinger af partistøtte.

- Det er ikke usædvanligt, at det er direktørerne, der bestemmer, hvor pengene skal hen. Sådan er det skruet sammen i mange af de PAC’s, siger juraprofessor Jørgen Albæk Jensen.

Systemet er åbent

Men det er ikke problematisk, mener juraprofessor Jørgen Albæk Jensen.

- Det amerikanske system er velsignet ved, at det er meget åbent. Alle kan se hvad der foregår. Så kan man selv drage de konklusioner, man vil.

Oplysningerne er indsamlet af den amerikanske valgmyndighed FEC, der registrerer samtlige støttebidrag der overstiger 200 dollars