Valgsejre i svingstaterne er nøglen til at vinde præsidentvalget i USA.
I en af dem, Pennsylvania, har Trump-tilhængere lavet en utraditionel base for ligesindede.
- Han (Trump, red.) er her ikke. Men det er et hus, hvor vi uddeler t-shirts, hatte, kuglepenne og klistermærker. Folk strømmer til, fortæller indehaver Leslie Rossi.
Flere medier melder om hundredvis af besøgende i det rød og hvid-stribede hus, der blandt andet har et billede af Hillary Clinton bag tremmer i kælderen.
Leslie Rossi og hendes mand køber og restaurerer udtjente bygninger for at udleje dem.
Trump-huset får dog en ny gang maling, inden en ny lejer kan flytte ind.
Se det opsigtsvækkende hus og mød nogle af gæsterne i videoen øverst i artiklen.