23-årige Lori McPhee havde i 2016 travlt med at færdiggøre sit studie og med at få tilværelsen til at hænge sammen.
Og så troede hun faktisk ikke på, at hendes stemme ved præsidentvalget ville gøre den store forskel.
I dag fortryder hun, at hun ikke stemte. Så i år skulle det være anderledes.
- Jeg er nervøs for den verden, der er under Trump-regeringen, og jeg har fået en tro på, at min stemme kan være et betydningsfuldt værktøj for demokratiet, siger Lori McPhee, der til daglig arbejder i et suppekøkken uden for storbyen Detroit i Michigan.
Selvom alle stemmerne fra det amerikanske præsidentvalg stadig ikke er optalt, tegner der sig allerede et tydeligt billede.
Over halvdelen af de unge vælgere under 30 år har givet deres stemmer til kende ved valget den 3. november. Selvom det i danske ører måske ikke lyder overvældende, er det i USA en fremgang.
Valgdeltagelsen i USA i det hele taget tyder på at blive den højeste i mere end 100 år.
Det er dog langt fra begejstringen for Joe Biden, der har fået Lori McPhee til at stemme.
Demokraternes præsident betyder ikke, at de udfordringer USA i dag står overfor vil blive løst, mener hun.
Men vil man have forandringer er første skridt at sætte sit kryds.
Og for Lori McPhee har det vigtigste været at sikre et fokus på klimaforandringer, et opgør med racisme i landet og at genopbygge tilliden til videnskaben.
- Uanset om det er klimaforandringer, kvinders reproduktion, og den manglende tillid til epidemiologien, som har forårsaget, at vi ikke har skabt en sammenhængende national plan til at bekæmpe coronavirus, siger hun.
Kedelig statistik
Lori McPhee er langt fra den eneste, der ikke stemte i 2016.
Unge amerikanere under 30 år hører til i den tunge ende af statistikken hvad angår valgdeltagelse. I årtier har de været den vælgergruppe, som er mindst engageret.
Det billede har endnu ikke helt ændret sig, men langt flere end tidligere har i år valgt at stemme.
- Vi vurderer, at lige nu er valgdeltagelsen på 50-52 procent, og når alle stemmerne er talt op, vil det stige til mellem 53-56 procent, siger Kristian Lundberg, der forsker ved Center for Information and Research on Civic Learning and Engagement (CIRCLE) på Tufts Universitet i Massachusetts.
Der er flere forklaringer på, hvorfor så mange unge har engageret sig.
- Der har været en masse sociale bevægelser det seneste år, siger Kristian Lundberg og nævner blandt andet Black Lives Matter og Sunrise-bevægelsen, der kræver politisk handling i forhold til at dæmme op for klimaforandringerne.
- Og når unge ser andre unge gøre en forskel i deres lokalmiljø, så indser de, at de kan blive hørt, at de har en aktie i valgresultatet, siger han.
De politiske partier kan overse de unge
Han peger samtidig på, at en helt række græsrodsorganisationer har gjort en stor indsats for ikke bare at oplyse, men også involvere de unge i arbejdet med at få hinanden til at stemme - en slags vælgeropdragelse, om man vil.
Det handler nemlig om at bygge en god vane op og tage del i demokratiet. For i modsætning til i Danmark, kræver det i USA en helt del mere end bare at læne sig tilbage og vælge på, at valgkortet automatisk dukker op i postkassen.
Man skal registreres som vælger og alt afhængig af, hvilken stat man bor i, kan det være en mere eller mindre tidskrævende proces.
På grund af coronapandemien har flere stater i år forsøgt at gøre det lettere at komme til at stemme - også ved at brevstemme - og det har gjort en forskel for Lori McPhee.
- Jeg kunne modtage min stemmeseddel tidligt, havde tid til at kigge på kandidaterne og researche, hvad de står for og faktisk træffe et valg på et oplyst grundlag. Ikke bare ved præsidentvalget, men også de lokale valg, siger hun.
Ifølge Kristian Lundberg er en af forklaringerne på de unges manglende engagement også, at de politiske partier ikke er gode nok til at tage kontakt til de unge vælgere, men i stedet henvender sig primært til ældre borgere, fordi det er mere sandsynligt, at de rent faktisk stemmer.
Unge har foretrukket den ældste kandidat
Men i år har de unge vælgere i høj grad prioriteret at tage del i præsidentvalget.
Og i helt afgørende svingstater som for eksempel Michigan, men også Pennsylvania tyder det på, at netop deres øgede valgdeltagelse har været med til at sikre Joe Biden valgsejren.
Det gælder blandt andet, hvor Lori McPhee bor, Michigan. En stat, Donald Trump vandt med godt 11.000 stemmer eller 0,3 procentpoint i 2016.
I år - som så meget andet - er det billede vendt på hovedet.
Joe Biden vandt Michigan med næsten tre procentpoint, og tallene fra CIRCLE viser, at blandt de 18-29-årige stemte 62 procent på Biden, mens 35 procent stemte på Trump.
- Man skal huske på, at den aldersgruppe er en generation med højst diversitet. Så erfaringerne er meget forskellige alt afhængig af racemæssig og etnisk baggrund, men også afhængig af geografi, siger Kristian Lundberg og tilføjer:
- Det samlede billede er, at når det gælder valget mellem Trump og Biden, så er valget skiftet til fordel for Biden. Men det er ikke tilfældet i hele landet, fastslår han.
Det har dog gjort sig gældende for flere af de vigtige svingstater:
Selvom de unge i overvejende grad stemmer demokratisk, har det ikke altid forholdt sig sådan.
Faktisk skal man ikke længere tilbage end til år 2000, hvor de unge vælgere delte sig nogenlunde lige mellem de to store partier.
Derfor skal man være påpasselig med at kategorisere de unge som en alt for homogen gruppe, mener Kristian Lundberg.
Selvom de måske er optaget af mange af de samme emner, er der forskelle på, hvordan de mener, de problemer skal løses.
Der er da også stadig en overvejende del af traditionelt republikanske stater, som Alabama og Mississippi, hvor de unge vælgere følger den overordnede statistik for hele staten og har sat deres kryds ved Donald Trump.
Mere end hver tredje af de unge vælgere under 30 år stemte på Donald Trump, og fælles for dem er, at de ser økonomien som det vigtigste tema.
Den er også vigtig for den 23-årige Lori McPhee tilbage i Michigan.
Men hendes perspektiv er anderledes, mener hun.
- Jeg betragter eksempelvis miljø - og klimaforslaget Green New Deal som et forslag, der kan skabe jobs og energiomstilling og forbedre noget af den skade, vi har gjort mod vores naturområder. Den type økonomi er mere vigtig for mig end at anlægge farlige rørledninger gennem reservater og naturområder, siger hun.