Senatoren Bernie Sanders har mandag formelt erklæret sin støtte til den tidligere vicepræsident Joe Biden forud for præsidentvalget i USA til november.
Sanders var Bidens sidste konkurrent i kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat. En kamp som Bernie Sanders erklærede for tabt onsdag i sidste uge.
Mandag kan man på Joe Bidens hjemmeside se de to politikere og tidligere kolleger i Senatet tale sammen i en livestreamet samtale. Og her har Sanders formelt erklæret, at han vil pege på Joe Biden som USA's næste præsident.
Bernie Sanders bad i en "opfordring til alle amerikanere" om deres "støtte til dit kandidatur, som jeg støtter."
- I dette alvorlige øjeblik har vi intet valg. Vi bliver nødt til at samles - og bringe vores bedste folk sammen, sagde Bernie Sanders til Joe Biden.
- Din støtte betyder rigtig meget, lød det fra Biden, der kaldte Sanders for "den stærkeste stemme for et mere fair og retfærdigt USA."
Talte om klima og job
De fortsatte med at tale om nogle af de emner, hvor de begge mener, at præsidenten har gjort for lidt.
I deres samtale lagde Joe Biden blandt andet vægt på, at han mener, at både Bernies Sanders klimaudspil og hans eget vil nedbringe USA's co2-udledning samt skabe nye job.
Bernie Sanders lagde vægt på, at de begge har talt for at prioritere uddannelser.
Herefter talte de om at stryge gæld fra studielån som en måde at skabe økonomisk vækst, når de amerikanske restriktioner mod spredning af coronavirus ophæves.
Bernie Sanders og Joe Biden sad i Senatet sammen i to år mellem 2007 og 2009.
Dengang blev Joe Biden vicepræsident, da Barack Obama vandt præsidentvalget i 2008.
I 2016 forsøgte Bernie Sanders også at blive Demokraternes præsidentkandidat, selv om han hverken dengang eller i dag er medlem af partiet.
Dengang blev han slået af Hillary Clinton, som fik en støtte-erklæring fra Bernie Sanders omkring en måned efter, at det stod klart, at hun ville blive partiets kandidat.
Joe Biden bliver efter alt at dømme Demokraternes modkandidat mod præsident Donald Trump, der er Republikaner, ved præsidentvalget 3. november.
/ritzau/