Dagen efter det amerikanske præsidentvalg forventer de fleste, at der sat navn på USA's næste præsident.

Men vi er trods alt i det herrens år 2020, og "plejer" er endt i samme støvede historiebog som Abraham Lincoln.

Coronapandemien har vendt valget på hovedet, og mange millioner vælgere har i år valgt at stemme tidligt eller blive hjemme og brevstemme.

Derfor er det pludselig usikkert, hvornår der overhovedet er et klart valgresultat, for millioner og atter millioner af stemmer skal tælles, og den slags tager tid.

Kræver præsident Donald Trump eller den demokratiske udfordrer, Joe Biden, genoptælling af stemmerne, kan det for alvor trække ud i dage - måske endda ugevis.

Men er der grund til at tro, at de gør det? Måske.

Kampen om valgmændene

Trump har i hvert fald i månedsvis sagt, at der svindles med brevstemmerne og valgprocessen. Han mener ikke, at en eneste stemme efter selve valgdagen, bør tælles.

Det gør de nu altså alligevel rundt om i landet, for det er i høj grad op til staterne selv at bestemme, hvordan valget og optællingen foregår.

Derfor kan der gå lang tid, før det står klart, hvem der har vundet flertallet af de 538 valgmænd, det hele handler om. De er fordelt ud over landets 50 delstater. Hver stat har et vist antal valgmænd, og derfor kan stater med flest valgmænd blive helt afgørende.

Trump har sagt, at hvis han taber valget, er det kun fordi, der er tale om valgsvindel. Så hvad sker der egentlig, hvis ikke han (eller Joe Biden for den sags skyld) vil acceptere resultatet?

Trump kan udnytte, at han fører i de tidlige målinger og hævde, at det er et retvisende resultat. Han har sagt, at brevstemmer fører til valgsvindel, og at det kun er resultatet fra selve valgdagen, der bør tælle.

Fordi resultatet fra mange af de stemmer, der er blevet afgivet ved valgstederne, flere steder vil blive rapporteret først, kan Trump tage føringen i de tidlige resultatopgørelser.

Flere republikanere end demokrater forventes at møde op personligt for at stemme, mens flere demokrater forventes at brevstemme, og derfor kan de foreløbige optællinger indikere, at Trump har fået flest stemmer.

Stemmer fra tyndt befolkede stater som Wyoming, Idaho og Montana vil også hurtigere blive talt op, og flere af de stater stemmer historisk set overvejende republikansk.

- Hvis Trump fører, kan han forsøge at bruge det som grundlag for at sige, at han allerede er genvalgt. Og hvis den føring så forsvinder, efterhånden som brevstemmerne bliver optalt, kan han hævde, at der er tale om korruption, og at Demokraterne forsøger at stjæle hans valgsejr, siger juraprofessor Lawrence R. Douglas, der har skrevet bogen "Will He Go - Trump and the Looming Election Meltdown in 2020".

Det kan blive et tættere resultat, efterhånden som alle stemmer bliver talt op. Flere demokrater end republikanere har tilkendegivet, at de vil brevstemme, og det tager lang tid at tælle brevstemmerne op.

Det er der flere grunde til:

Hvis resultatet i nogle af de vigtige svingstater er meget tæt, kan selve valgresultatet pludselig have lange udsigter. Nogle steder aktiveres en genoptælling helt automatisk, hvis resultatet er tæt.

Hvis Trump eller Biden kan få rejst tvivl om resultatet i svingstaterne, kan det virkelig forsinke optællingen af stemmerne.

Kandidaterne kan kræve en genoptælling af stemmesedlerne og forsøge at få dem afvist, enten fordi de ikke er nået frem inden en bestemt deadline, eller fordi de ikke er blevet underskrevet på den rigtige måde eller lignende.

Hvis der er tvivl om gyldigheden af valgresultatet, kan det ende for domstolene i de respektive delstater.

Domstolene i de enkelte delstater vil skulle afgøre eventuelle spørgsmål om valgsvindel, og det sker efter statens gældende valglov.

I modsætning til Danmark bliver dommere i USA i høj grad udnævnt efter politiske retningslinjer.

- Den svære del af det handler om, hvad konklusionen er, og hvad der skal gøres, hvis en eller flere regler ikke er blevet overholdt. For jo snævrere valgresultatet er, desto lettere vil det være for en domstol, der er sympatisk indstillet overfor den ene eller den anden kandidat, at sige, at de underkender valgresultatet, siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i amerikansk forfatningsret ved Aarhus School of Business and Social Sciences.

Han understreger, at det dog langt fra betyder, at dommerne vil afgøre til fordel for et bestemt politisk synspunkt.

Retssagerne kan ende i højesteret, hvis parterne ikke kan blive enige, og afgørelserne ankes.

Her har Trump netop fået indsat sin tredje højesteretsdommer: Amy Coney Barrett.

Kritikere mener, at Trump dermed håber på, at hun og flertallet af republikansk-udpegede dommere i Højesteretten vil træffe afgørelser i præsidentens favør.

Der opstår for alvor kaos, hvis hverken Trump eller Biden får et flertal af valgmændene som konsekvens af noget af ovennævnte. Hvis de skulle ende med at få 269 valgmænd hver efter valget, kan det såkaldte 12. forfatningstillæg aktiveres.

Det vil betyde, at man i Repræsentanternes Hus, det ene af Kongressens to kamre, skal stemme om, hvem der bliver præsident.

I modsætning til valgmandskollegiet, hvor de befolkningstunge stater har flest stemmer, har staterne ved denne afstemning en stemme hver.

Afstemningen skal i givet fald formaliseres af Kongressen, altså både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Tilsvarende skal Senatet stemme om, hvem der bliver vicepræsident.

20. januar udløber den nuværende præsidents embedsperiode ifølge USA's forfatning.

Er der stadig ikke valgt en præsident og en vicepræsident på det tidspunkt, vil formanden for Repræsentanternes Hus midlertidigt fungere som præsident, indtil der vælges en ny, eller indtil man vælger en vicepræsident.

Kilder: Juraprofessor Lawrence R. Douglas fra Amherst College i Massachusetts, Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i amerikansk forfatningsret ved Aarhus School of Business and Social Sciences, "After The People Vote - A Guide to the Electoral College".