Jeremy Petit er egentlig ikke særlig glad for den beslutning, han har taget. Faktisk gør det ham ret trist.

Men den 31-årige franskmand, som har en grøntbod på Place des Fêtes-markedet i det nordvestlige Paris, vil ikke stemme ved første runde af det franske præsidentvalg, som finder sted i morgen.

- Det er jo en fundamental rettighed at stemme, så det gør mig trist, erkender han.

Det er ikke, fordi Jeremy Petit er ligeglad med politik eller hvem, der styrer Frankrig. Men han føler bare ikke, at han kan spejle sig i hverken Emmanuel Macron, Marine Le Pen, Jean-Luc Mélenchon eller nogle af de andre præsidentkandidater.

- Jeg føler lidt ligegyldighed. Og endnu en gang er præsidentvalgkampen blevet dårligt håndteret, siger han og tilføjer, at det for ham handler om at sende et klart signal til politikerne om, at de bliver nødt til at stramme sig an.

- På et tidspunkt vil der blive taget højde for den lave valgdeltagelse. Jeg tror, at det måske vil bane vej for nye kandidater og nye partier i fremtiden, siger Jeremy Petit.

Og han er langt fra den eneste franskmand, der har det på den måde.

Hver tredje overvejer at blive væk

I de her dage er der stort fokus på, hvor mange stemmer de 12 præsidentkandidater vil få ved den første valgrunde søndag. Her er det nemlig kun de to politikere, der får flest stemmer, som går videre til anden og afgørende runde den 24. april.

Men der er også skarpt fokus på, hvor mange stemmer de ikke kommer til at få. For andelen af franskmænd, der ligesom Jeremy Petit har tænkt sig at blive helt væk, ser nemlig ud til at blive tårnhøj.

Flere målinger har i den seneste tid vist, at helt op mod hver tredje vælger overvejer at blive hjemme på sofaen på søndag.

- Det er muligt, at vi kommer til at se en historisk lav deltagelsesprocent denne gang, siger Mathieu Gallard, der er forskningschef på analyseinstituttet Ipsos.

Det er især blandt de unge og de fattigere franskmænd, at valgdeltagelsen ser ud til at blive lav.

40 procent af franskmændene mellem 18 og 24 år overvejer ifølge analyseinstituttet Odexa at skippe valget. Selvom det er mange, er det langt fra lige så voldsomt som ved det franske regionsvalg sidste sommer. Her valgte næsten ni ud af ti af de unge at droppe første valgrunde.

Til sammenligning er det kun hver femte vælger over 65 år, som overvejer at blive væk på søndag.

Og ser man på pengepungen, svarer 41 procent af de fattigste franskmænd ifølge Odexa, at de ikke regner med at stemme. Blot 16 procent af de rigeste franskmænd svarer det samme.

Afgjort på forhånd

Avisen Le Figaro har spurgt ind til, hvorfor så mange franskmænd overvejer at skippe valget. Her svarer omkring hver tredje, at de er utilfredse med det, som politikerne har på programmet.

Derudover svarer 40 procent, at de ikke har tænkt sig at stemme, da de føler, at resultatet allerede er afgjort på forhånd.

Det betyder ikke nødvendigvis, at franskmændene – ikke mindst de unge – er ligeglade med politik. Men mange er politisk aktive på andre måde, eksempelvis gennem store klima-demonstrationer eller personlig aktivisme på de sociale medier eller i foreninger.

Uanset hvad kan det i den grad vende op og ned på valgresultatet, hvis politikerleden for alvor bider sig fast og millioner af franskmænd enten bliver væk på valgdagene, eller vælger at stemme blankt, som også er en mulighed.

Derfor forsøger alle kandidaterne nu også at få lokket vælgerne til stemmeurnerne, ikke mindst Marine Le Pen, som selv oplevede, at hendes vælgere noget overraskende blev væk ved regionsvalget sidste år. Det gav hende lidt af en vælgerlussing, da stemmerne blev talt op.

- Hvis folket stemmer, vinder folket også. Det afhænger af jer, sagde politiker fra den yderste højrefløj, som står til at få næstflest stemmer på søndag.

Det samme gør Jean-Luc Mélenchon, der ved det seneste præsidentvalg for fem år siden var blot 600.000 stemmer fra at gå videre til anden valgrunde. Den franske venstrefløj er nemlig dybt splittet, og han håber derfor at kunne tiltrække nogle af de frustrerede venstrefløjsvælgere, som ikke følger sig hjemme hos eksempelvis Socialistpartiet eller kommunisterne.

- Det værste, der kan ske for os, er at folk bliver væk. Jo flere stemmer vi får, des stærkere bliver vi, understregede han tidligere på året ifølge Le Figaro.

Overvejer anden runde

Ifølge Rémi Lefebvre, der professor i statskundskab ved universitetet i Lille, er det især yderfløjene, som kan blive ramt af den lave valgdeltagelse. De tiltrækker i højere grad frustrerede vælger, ikke mindst fra arbejderklassen, som kunne finde på at blive hjemme.

Emmanuel Macron har derimod en ret solid vælgerbase på omkring en fjerdedel af franskmændene fra især middel- og overklassen, som ifølge Rémi Lefebvre nok skal tage turen ned til valgstederne.

- Det er indlysende, at det vil blive mere skadeligt for Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon, hvis folk undlader at stemme, siger han og tilføjer, at det også kan blive et problem for Emmanuel Macron, hvis han skulle gå hen og blive genvalgt som resultat af lav valgdeltagelse. Det kan skade hans folkelige mandat.

- Der er mange faktorer, som kan hæmme hans anden præsidentperiode, siger Rémi Lefebvre til Le Figaro.

Derudover frygter Macron-lejren også, at hans vælgere beslutter sig for at blive hjemme, da de alligevel tror, at han hans sejr er i hus på forhånd.

På grøntsagsmarkedet i Paris har Jeremy Petit fortsat ikke tænkt sig at stemme i morgen. Det er også en af de dage, hvor hans bod holder åbent.

Men det kan dog godt være, at han stemmer ved anden valgrunde om to uger. Især hvis kampen bliver mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen som for fem år siden. Der endte ham med at stemme på Macron for at undgå Le Pen.

- Jeg foretrækker at sidde over denne gang og så se, om jeg kan tage en beslutning til anden runde, siger han.