Frankrigs nuværende præsident, Emmanuel Macron, kan se frem til yderligere fem år på den magtfulde post.

Ifølge optællingen fra det franske indenrigsministerium vandt den centrumliberale politiker med 58,54 procent af stemmerne.

Hans rival, den højrenationale Marine Le Pen, fik 41,46 procent af stemmerne.

Derudover valgte hele 28 procent af de franske vælgere at blive væk på valgdagen, hvilket er det højeste niveau siden præsidentvalget i 1969. Og 6,35 procent af de fremmødte stemte blankt.

- Fra i aften er jeg ikke længere den ene lejrs kandidat. Jeg er alles præsident, lød det fra Emmanuel Macron, da han søndag aften gik på scenen foran Eiffeltårnet for at holde sin sejrstale.

- Denne dag, den 24. april, har flertallet vist mig den tillid at skulle stå i spidsen for fem år mere.

Marine Le Pen erkendte hurtigt søndag aften, at hun havde tabt valget. Men hun bad sine tilhængere om at være stolte over resultatet, som trods alt er bedre, end da hun dystede mod Emmanuel Macron ved præsidentvalget i 2017.

Her vandt Emmanuel Macron med 66,1 procent af stemmerne mod 33,9 procent til Marine Le Pen.

- Med mere end 40 procent af stemmerne er resultatet i sig selv en sejr i aften, sagde Marine Le Pen til sine tilhængere fra "det glemte Frankrig", som hun betegner det.

- Det politiske landskab i Frankrig er ved at blive omformet, sagde hun og tilføjede, at hun nu mere end nogensinde før "vil fortsætte mit arbejde for franskmændene."

Store udfordringer i sigte

Emmanuel Macron har længe ført solidt i meningsmålingerne, og i ugerne op til valgdagen udvidede han sit forspring til rivalen fra den yderste højrefløj. Og det er første gang i 20 år, at en siddende fransk præsident får en anden runde i Élyséepalæet. Både Nicolas Sarkozy og François Hollande fik kun fem år.

Men selvom Emmanuel Macron nu har genvundet posten, er der intet, der tyder på, at de kommende fem år bliver nemme. Frankrig er nemlig et dybt splittet land, hvor der er store forskelle på, om man er ung eller gammel, eller om man bor i en af de store byer eller ude på landet.

Og det er langt fra alle franskmænd, der bakker op om den 44-årige politiker og hans politiske projekt, hvor han blandt andet vil slanke den offentlige sektor og have franskmændene til at arbejde mere og længere.

Hvor han for fem år siden var et friskt og noget uprøvet pust, som overraskede nærmest alle med sit nye politiske midterprojekt, er han i dag en dreven toppolitiker, som i den grad skiller vandene.

Mange franskmænd finder ham både arrogant og bedrevidende, og hvor han på venstrefløjen bliver stemplet som ’de riges præsident’, mener mange på højrefløjen blandt andet, at han fører en alt for slap kurs over for indvandrere.

Mange har udelukkende stemt på Emmanuel Macron i dag for at forhindre, at Marine Le Pen, som ellers har været en fast del af fransk politik i årtier, skulle gå hen og vinde.

Rådvilde venstrefløjsvælgere

Blandt mange franskmænd er Marine Le Pen fortsat en stærkt kontroversiel politiker, selvom hun har brugt de seneste år på at bløde sit image op og justere sit politiske fokus. Hvor hun tidligere var kendt for sin stramme udlændingepolitik og skarpe EU-kritik, har hun ved dette valg fokuseret på at styrke franskmændenes købekraft, så de kan få husholdningerne til at hænge sammen.

Selvom købekraft også var det tema, franskmændene vægtede højest under valgkampen, var det ikke nok til at sikre hende valgsejren i dag.

Derudover er millioner af franskmænd dybt frustrerede over det nuværende politiske landskab, som groft skitseret, er opdelt mellem Emmanuel Macrons centrumprojekt og de yderste fløje – både til højre og venstre.

Det gælder ikke mindst venstrefløjsvælgerne, hvor mange har følt sig særdeles rådvilde inden dagens valg. Ved den første valgrunde for to uger siden stemte mere end hver tredje franskmand på en venstrefløjskandidat, og mange har været i tvivl om, hvem de skulle stemme på i dag – eller om de skulle stemme blankt eller blive væk i protest.

For blandt mange er der også en grundlæggende mistro til politikerne, som de ikke føler, repræsenterer dem. Derfor kan Emmanuel Macron se frem til et større genopbygningsarbejde, når det kommer til det franske demokrati.

Udfordring i horisonten

Ved siden af det er der parlamentsvalg i juni, og her har Jean-Luc Mélenchon fra den yderste venstrefløj meddelt, at han går efter at blive premierminister.

7,7 millioner franskmænd stemte på ham ved første valgrunde, og hvis han kan samle flertal omkring, kan det blive særdeles besværligt for Emmanuel Macron at få gennemført sin politik.

Her til aften Marine Le Pen også sagt, at hun nu fokuserer på parlamentsvalget. Og hun beder alle, der er imod Emmanuel Macron, om at støtte op om hende.

Til gengæld er der mange rundt om i Europa, som nu kan ånde lettet op.

I modsætning til Marine Le Pen, der er yderst EU-skeptisk, og som vil trække Frankrig ud af Natos militære samarbejde, er Emmanuel Macron stærk tilhænger af samarbejde på tværs af landegrænserne.

Og han har store ambitioner om at styrke og udvide EU-samarbejdet i de kommende år.

Det endelige valgresultat vil blive offentliggjort af det franske indenrigsministerium, når de sidste stemmer er blevet talt op.