Der er god grund til at følge det politiske klima på De Britiske Øer gennem de kommende måneder.
Ifølge DR Nyheders London-korrespondent, Kim Bildsøe Lassen, får briternes parlamentsvalg nemlig også betydning for os herhjemme.
- Valget i Storbritannien får kæmpe indflydelse på, hvordan Europa og EU udvikler sig. Bliver det en meget voldsom skilsmisse, eller bliver det et mere fornuftig arrangement, hvor man prøver at samarbejde, spørger han.
Den britiske premierminister, Theresa May, oplyste i dag, at hun vil have briterne til stemmeboksen den 8. juni.
Parlamentsvalget vil give hende en vigtig indikation på, hvordan den britiske befolkning ønsker, at forhandlingerne med EU skal forløbe.
Forhandlingerne kan stor betydning for danske virksomheder, som eksporterer til Danmarks fjerdestørste handelspartner, og for de danskere som bor, studerer eller besøger Storbritannien, vurderer Kim Bildsøe Lassen.
Se mere i videoen øverst i artiklen.