VIDEO Italiensk minister: Ingen skal bo i telte efter jordskælv

De jordskælvsramte italienere får tag over hovedet, lover premierminister Matteo Renzi.

Flere tusinder skal genhuses efter jordskælv i det centrale Italien i dag.

I morges blev Italien ramt af det voldsommeste jordskælv siden 1980.

Dagens naturkatastrofe kommer efter endnu et kraftigt jordskælv i onsdags, som også fik mange bygninger til at kollapse.

- Jeg ved ikke, hvor mange der mangler boliger. Men jeg ved, at alle vil få mulighed for at blive indkvarteret på hotel i de første uger, fortæller Italiens premierminister, Matteo Renzi, der mener at de berørte områder er for kolde til at telte kan komme på tale.

I sommer blev Italien også ramt af et voldsomt jordskælv, som kostede mere end 300 mennesker livet.

Hidtil er der ikke meldinger om omkomne i de mange sammenstyrtede bygninger.

- Det vigtigste er, at der til trods for jordskælvets store styrke, det stærkeste siden Irpinia (i 1980, red.), så er der indtil nu ikke meldinger om omkomne, konstaterer premierminster Matteo Renzi.

Se, hvor voldsomt Italien er ramt, i videoen øverst i artiklen.

Rettelse til videoindhold: Skælvet er målt til 6,5 på Richterskalaen af GEUS. 6,6 er målingen fra et amerikansk institut.