I går opdagede amerikanske myndigheder en smuglertunnel, der strækker sig fra den mexicanske by Tijuana til San Diego i USA.
Det skriver flere udenlandske medier – blandt andet The Guardian og The Telegraph.
Opdagelsen førte til beslaglæggelse af et ton kokain og syv ton marihuana.
Se billeder fra smuglertunnellen herunder:
Tunnellen er med sine 799 meter angiveligt den længste smuglertunnel nogensinde opdaget mellem Mexico og USA, og den er blandt andet udstyret med et skinnesystem, belysning og ventilation.
Grænseovergangen er notorisk kendt for smugling af stoffer, og siden 2006 har de amerikanske og mexicanske myndigheder fundet 13 avancerede smuglertunneller ved grænsen mellem Mexico og staten Californien.
Kom en tur ned i den rekordlange smuglertunnel mellem Mexico og USA i videoen i toppen af artiklen.



