Republikanerne er samlet i Cleveland, Ohio for officielt at udpege deres kandidat til det amerikanske præsidentvalg i november.
Kandidaten bliver efter al sandsynlighed Donald Trump, og den markante politikers kone gik også på talerstolen i aftes dansk tid.
Som det er normen for Trump-lejren, så har denne tale også tiltrukket sig en vis opmærksomhed efterfølgende.
Det lader nemlig til, at Melania Trump i sin tale har ladet sig inspirere af den nuværende førstekvinde, Michelle Obamas tale fra det demokratiske konvent i 2008, hvor Obama også stod til at blive udpeget som demokraternes præsidentkandidat.
Både Washington Post og netmediet Vox peger på lighederne i et afsnit af de to taler, og sidstnævnte har stillet de to taler direkte op mod hinanden, efter at journalist og twitter-brugeren Jarrett Hill havde peget på ligheden. Og der er da også klare ligheder mellem de to taler.
Se det selv her.
Melania Trump:
"Mine forældre prægede mig med værdien om, at man skal arbejde hårdt for det, man ønsker i livet. At ens ord er dit løfte, og at du gør det, du siger og holder dit løfte. At du behandler folk med respekt. Viser værdierne og moral i hverdagen. Det er den lektie, vi videregiver til vores søn.
Vi er nødt til at videregive de læringer til de mange generationer, som følger. Fordi vi vil have, at vores børn i denne nation ved, at den eneste begrænsning af ens præstation er styrken ved ens drømme og ens vilje til at arbejde for dem."
Michelle Obama:
"Og Barack og jeg blev opdraget med så mange af de samme værdier: at du skal arbejde hårdt for det, du ønsker i livet; at dit ord er dit løfte og at du gør, hvad du siger, du vil gøre; at du behandler folk med værdighed og respekt, også selvom du ikke kender dem, og du ikke er enig med dem.
Og Barack og jeg satte os for at bygge et liv guidet af disse værdier, og give dem videre til den næste generation. Fordi vil vi have, at vores børn – og alle børn i denne nation – skal vide, at den eneste grænse for ens præstationer er omfanget af ens drømme og ens vilje til at arbejde for det."
Se en sammenligning af de to taler i videoen i toppen af artiklen, og se højdepunkterne fra Melania Trumps tale her: