BILLEDER Flotte foto-skud fra første uge i december

Flotte skyede morgener og solnedgange går igen i brugernes vejrbilleder.

  • Havnen i Aalborg ligner et maleri, hvor skyerne kun levner få sprækker til blå himmel. (Foto: © Helle Thorngaard Jessen, Brugerbillede)
  • Tågen er ved at lette fra Frederikssund, efter at solen er stået op. (Foto: © Lars Mühldorff, brugerbillede)
  • Flere steder langs Vestkysten blæste vinden med vindstød op til stormstyrke. (Foto: © Henning Hansen, Brugerbillede)
  • Solen går ned før klokken 16 - her over Kalø Slotsruin. (Foto: © Henrik Kelstrup, brugerbillede)
  • Himlen lyser i pastelfarver ved Skagen på en lidt vindstille dag. (Foto: © Linda Mølgaard, Brugerbillede)
  • Skyerne spejler sig i Brassø ved Silkeborg. (Foto: © Flemming Rothe, brugerbillede)
  • Den højeste dagtemperatur, som DMI har registreret i denne december, er 9,2 grader. (Foto: © Margrete Angel, Brugerbillede)
  • Solen kæmper mod skyer og tåge ved Roskilde Fjord ved Risø. (Foto: © Charlotte Hviid, brugerbillede)
1 / 8

Vejrbillederne fra den første uge i december viser tydeligt, hvor forskelligt vejret har teet sig med tåge, en enkelt dag med masser af blæst og flere dage med middeltemperaturer pænt over de gennemsnitlige tre grader, som har været normalen i december i de sidste ti år.

Temperaturerne har dog stukket af enkelte dage. Det gjorde den blandt andet 1. december, hvor julemåneden åbnede med 9,2 grader. En dagtemperatur, der måske bliver slået i dag, hvor termometret kan nå op på 10 måske 11 grader enkelte steder.

Vi har også mærket frostgrader, især natten mellem 2. og 3. december, hvor DMI har målt minus 8,6 grader i Midtjylland.

Sådan deler du dine billeder

DR Vejret vil også rigtig gerne have dine billeder og video, der fortæller og viser noget om og med vejret og vejrfænomener.

Du kan maile dem til vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk.