Heftigt regnvejr, storm og oversvømmelser har søndag raset i den sydtyske delstat Baden-Württemberg. Vandmasserne har kostet tre mennesker livet. En af dem var en brandmand, der forsøgte at redde en person, der var fanget i vandmasserne. Denne person mistede også livet.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:574c206b6187a40fa802dcc3
Der faldt på få timer lige så meget regn, som der normalt kommer i løbet af en halv måned. Det er omkring 44 millimeter.
Særligt hårdt ramt er området omkring Schwäbisch Hall og især kommunen Braunsbach.
Det tyske Wetter.online skriver, at der kan komme mere regn i dag.
https://twitter.com/WetterOnline/status/737190887789330432
Beredskabsmyndighederne, politi og brandvæsen har travlt med at evakuere folk fra de oversvømmede huse og rydde op på vejene, hvor skadede biler og væltede træer spærrer.





