BRUGERBILLEDER Årets korteste dag i grålige farver

Lidt regnvejr og en grå himmel dominerede årets korteste dag.

  • "Gråt og koldt" konstaterede fotografen efter at have sendt DR Vejret dette smukke billede fra Sydfyn. (Foto: © Jørn Ungstrup, brugerbillede)
  • I Tølløse på Midtsjælland var det grålige farver, som prægede dagen med temperaturer på små 2,5 grader. (Foto: © Lisbeth Holck Jørgensen, brugerbillede)
  • Om mågerne her holder julekongres, som fotografen foreslår, er ikke til at vide, men vejret ser ikke ud til at spolere deres sammenkomst i Herning. (Foto: © Wanda & Ole Sørensen, brugerbillede)
  • Kystlagunen Noret på Møn var også ganske diset og grå. (Foto: © Iben Christensen, brugerbillede)
  • Selvom pindsvinet er gået i vinter-hi nu, var Marie alligevel heldig at få besøg af sådan én i haven i går. Pindsvinet er nataktiv og er derfor glad for de mørke timer. (Foto: © Marie Hansen, brugerbillede)
  • Den Blå Planet på Amager har i juletiden skiftet farve til rød for at kaste et varmt lys ud i vintermørket. (Foto: © Niels Rydal Jensen, brugerbillede)
1 / 6

Solen kiggede stort set ikke frem på årets korteste dag, vintersolhverv, men bød i stedet på en grå himmel og enkelte regnbyger.

Solen har faktisk holdt sig så meget væk de seneste dage, at DMI ikke har målt solskinstimer siden 18. december. Indtil nu har solen skinnet 33 timer i denne måned, hvor en gennemsnitlig december har 43 solskinstimer.

Med en dagslængde på bare omkring syv timer var der ikke meget tid til at tage billeder, men alligevel nåede nogle hurtige af DR Vejrets brugere at forevige dagen.

Sådan deler du dine billeder

DR Vejret vil også rigtig gerne have dine billeder og video, der fortæller og viser noget om og med vejret og vejrfænomener.

Du kan maile dem til vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk.