BRUGERBILLEDER November er begyndt med sol og nattefrost

De første dage i november har givet regn, lidt slud, sol og minusgrader om natten.

  • Smuk solopgang en kold morgen ved Vejle Fjord. (Foto: © Else-Marie Jørgensen, (c) DR)
  • Frosne blade lyste op i landskabet i Hørby Plantage en kold morgen. (Foto: © NIELS MARIUS ANDERSEN, (c) DR)
  • Det har været perfekt vejr til en tur i skoven. Her ses et billede fra en smuk tur omkring Glenstrup Sø i Hobro. (Foto: © NIELS MARIUS ANDERSEN, (c) DR)
  • Frosten sniger sig så småt frem i løbet af natten. Her ses en smuk frost-have i Lind ved Herning. (Foto: © Leo Andersen, (c) DR)
  • Så smukt kan der se ud på Langebro med udsigt til Bryggen i København ved solnedgang. (Foto: © Niels Rydahl Jensen, (c) DR)
  • Efter den første nattefrost falder bladene hurtigt, her spottet i Galten ved Aarhus. (Foto: © Thorkild Brund, (c) DR)
  • Farverig himmel baner vej for en solrig dag ved Holckenhavn. (© (c) DR)
1 / 7

November begyndte gråt og vådt de fleste steder. Langsomt brød solen dog igennem og gav flotte klare stunder.

Temperaturen er faldende, og den kravler efterhånden under frysepunktet om natten. Resultatet er is på ruderne, i græsset og på bladene.

Det flotte novembervejr har lokket flere af DR Vejrets brugere ud i regn og kulde med kamera og mobiltelefoner.

Du kan se de smukke billeder øverst i artiklen.

Sådan sender du billeder til vejret

Har du vejrbilleder eller videoer, som du vil dele med DR Vejret og vores brugere, kan du enten maile dem til 1212@dr.dk, vejret@dr.dk, besøge os på Facebook, DR Vejret, eller uploade dem på Instagram med hashtagget #DRVejret.