Regnen i Spanien har oversvømmet Malaga

Kraftig regn i weekenden har skabt kaos i Malaga og omegn.

  • Beboere observerer en oversvømmet gade og huse i Dona Ana-distriktet i Malaga. (Foto: © Daniel Perez, Scanpix)
  • Selvom alt ved denne mand er gennemblødt, så insisterer han alligevel på at bruge sin paraply. (Foto: © Daniel Perez, Scanpix)
  • Tre mænd forsøger at skubbe en bil ud af en oversvømmet garage i Malaga. (Foto: © Daniel Perez, Scanpix)
  • Selvom oversvømmelsen i Malaga ikke vækker glæde hos spanierne, så finder denne mand alligevel smilet frem, mens han bærer en kvinde på ryggen. (Foto: © Daniel Perez, Scanpix)
  • Et strandhus på San Pedro stranden er stærkt beskadiget efter den kraftige regn ramte det sydlige Spanien. (Foto: © ANDRES LANZA, Scanpix)
  • Vandet sprøjter ud af vandrørene ved San Pedro stranden i Málaga-provinsen Marbella. (Foto: © ANDRES LANZA, Scanpix)
  • En kvinde redder en hund efter oversvømmelsen. (Foto: © Jon Nazca, Scanpix)
1 / 7

Lavtrykkene er for tiden sendt på en meget sydlig bane, og det har i løbet af weekenden givet kraftig regn til Malaga med kaotiske tilstande og oversvømmelser mange steder til følge, og det nationale meteorologiske institut har udsendt et varsel ud af højeste niveau, der lyder: "ekstrem fare" for området omkring den Iberiske "spids".

Kraftige regnskyl har i løbet af det sidste døgn kastet mere end 82,4 mm regn af sig, hvoraf de 66 mm er faldet i løbet af kun tre timer.

Til sammenligning kalder vi det kraftig regn i Danmark, når der falder mere end 24 mm på seks timer eller kortere tid. Så den titel er overgået for længe siden.

Normalt i december falder der omkring 100 mm regn i Malaga - men vel at mærke et gennemsnit fordelt på alle 31 dage.

Der er mere regn på vej natten til i morgen, men det ser ikke helt så voldsomt ud på prognosen, og når vi kommer ind i den nye uge, ser det ud som om, at regnen aftager i Malaga og omegn, selvom vejret ikke går hen og bliver helt stabilt.