Den klare blå oktoberhimmel krydret med solskin og blæst i vandet på havet, i fjorde og i søerne kan også ses på de mange, mange billeder som DR Vejrets brugere har sendt til os de sidste par dage.
Billederne, som dækker næsten hele landet, lader de stærke farver i bladene, på jord og i hav og på himmel træde frem sammen med skinnende brune kastanjer, surfere og lystfiskernes tykke termo-kedeldragter.
Vinden, der blæser ind fra nordøst, giver os temperaturer på 11- 13 grader, som kalder på varme jakker og tørklæder og måske også handsker.
Mange har også skulle skrabe bilruderne fri for rim i de tidlige morgentimer, men vi har endnu ikke haft nattefrost. De laveste temperaturer om natten har ligget omkring to grader.
Sådan sender du billeder til vejret
Har du vejrbilleder eller videoer, som du vil dele med DR Vejret og vores brugere, kan du enten maile dem til 1212@dr.dk, vejret@dr.dk, besøge os på Facebook DRvejr eller uploade dem på Instagram#DRVejret.









