Det flotte vejr fortsætter langt ind i kommende uge

Vi skal helt frem til næste weekend, før paraplyen skal bruges igen.

Lun luft strømmer op over Danmark fra sydøst på en solfyldt søndag. (© (c) DR)

Forrygende flot dag

Vi får høj sol hele dagen og vi får måske årets hidtil højeste temperaturer. Der er skyfrit i hele landet og der blæser en svag til jævn vind fra en østlig eller sydøstlig retning. I løbet eftermiddagen vil vinden tage lidt til i styrke i den sydlige del af landet.

Hvor varmt bliver det i dag?

Det er især ved vestvendte kyster, man vil opleve folk i let påklædning og solhat, for her kommer det til at blive varmest. I går blev der flere steder målt temperaturer på over 24 grader og det ser ud til vi kommer højere op i dag.

Allerede i formiddagstimerne, er der flere steder målt 22 grader. Blandt andet i Midtjylland, på Lolland og på Bornholm. De laveste temperaturer vil forekomme ved østvendte kyster. Her kan der flere steder være temperaturer under 15 grader.

Min bedste bud på en topscorer er Karup flyveplads eller Bornholms lufthavn, hvor der i skrivende stund er 23,5 grader begge steder. følg temperaturerne live. Tryk her

Lækkert vejr i næste uge

I stedet for varme trøjer og regntøj, har temperaturene på over 20 grader krævet solcreme, shorts og solbriller. Vi har haft vidunderligt vejr, i de sidste par dage og det fortsætter ind i den nye uge. Mandag tager vi hul ugen med mere sol og lun luft fra sydøst. Tirsdag og onsdag minder om mandagen, men med lidt skyer og måske en byge eller to. Torsdag og fredag vil vinden kommer fra en nordlig og vestlig retning. Vinden vil tiltage i styrke og blive let til frisk. Måske endda stedvis hård langs den jyske vestkyst. Temperaturerne vil være under 20 grader og vi vil således slutte ugen med en del sol, men også med mere ustabilt vejr.