Tidligere på dagen blev der varslet risiko for lokale skybrud i det meste af Danmark.
I første omgang gjaldt advarslen det meste af landet, men nu ændrer DMI prognosen.
Den seneste melding går på, at der nu også er risiko for skybrud i det nordlige Sjælland og det østlige Jylland.
- Der er risiko for, at der kommer tordenbyger, der er så kraftige, at de kan give skybrud. Sandsynligheden er nu større på Sjælland og den østlige del af Jylland, mens risikoen nu er mindre mod sydvest, siger DRs meteorolog og vejrvært Mikael Jarnvig.
Der er rigtig svært for meteorologerne at vide, hvor der vil komme skybrud.
- Der er en risiko for, at det kan opstå. Man kan ikke udelukke det, men en prognose kan heller ikke forudse, hvor det specifikt vil ske, siger Jarnvig.
DMI oplyser desuden, at der er risiko for kraftig torden med vindstød over 15 meter i sekundet.

